”Haderlsevgade” malet af Gertrud Louise Sørensen
in
Tema: in

Like 👍

Haderslevgade på godt og kreativt

I min barndomsopgang i Haderslevgade var der faktisk et broget liv af beboere. Der var Lis Børresen, som altid var sød, og hvis søn jeg passede. Lis havde en mild soul hippie tilgang til tilværelsen, som jeg husker det. Og så var hun altid i godt humør.

Lis søn Thomas blev senere hen en succesfuld manager for sangere, sangerinder og musikere. Lis var en af de få dengang, der klarede livet som enlig mor med stor succes, og nogle gange ville jeg hellere være vokset op hos Lis i stedet for mine egne forældre.

Nedenunder os boede hr Moesmann, som ejede lejlighederne og flere opgange. Han havde balkon og klagede aldrig over larmen oppe fra os. Han var sådan lidt af et ædelt mosefund, men omgærdet af en vis mystik, og han var meget rank, høj og utilnærmelig. Han omgikkedes nok bare ikke lejere, andet end hvis huslejen ikke blev betalt.

Vores baggårdsgenboer om hjørnet var lidt mere flamboyante. På den måde at der boede en african american stripper og hendes african american ”manager,” men nok mere pimp. Der kom ofte lyde af temperamentsfulde skænderier derindefra og ting blev kastet mod delevæggen på et sprog, jeg dengang ikke forstod. Næste dag vinkede de begge fra køkkenvinduet overfor, og alt var vist godt. De var også med i pornofilm, der blev produceret i en kælder længere nede i en anden gade.

Senere hen flyttede sangerinden Barbara fra Detroit ind deres lejlighed, og her var jeg også barnepige for den mest nuttede lille lækre dreng. Barbara var sanger i bandet Flair, og da hun senere flyttede tilbage til Detroit, kom Sanne Salomonsen ind i bandet. Jeg fik en flaske Jasminolie i farvelgave, homemade af Barbara. Jeg savnede hende længe.

Den kiosk, der stadig ligger i Haderslevgade 25 og med mange ejere siden da, var dengang ejet af et ægtepar. Der vankede altid gratis slik fra den butik. Fruen mindede lidt om varme Emma med rødt hår fra Huset på Christianshavn. På den måde at jeg jo som barn anså hende for venligheden selv mod os børn, med alt det slik vi fik gratis. At det så senere hen viste sig, at kiosklokalerne blev brugt som hælercentral af tyverier fra Den Kongelige Porcelæns fabrik, gav ikke slikket en dårlig eftersmag. Pludselig var ejerne bare væk og butikken midlertidigt lukket.

Der var bageren på den anden side i nummer 26 med byens bedste romsnegle. Og det var dengang rom var rom og ikke et E tal eller smagsstof. Hr Madsen, bageren, drak, og jeg arbejdede mange år dernede.

Når den virkelig søde lidt runde fru Madsen gik op til sig selv i lejligheden ovenover med deres elskede Cockerspaniel Muggi, stod Hr Madsen ret tipsy ved 14 tiden og jeg tilbage i baglokalet. Han listede afsted, og så ud som om han troede, at ingen så det, ind i Alberts lille kiosk ved siden af i nummer 28 og kom tilbage med posen fyldt af ølflasker, der slog mod hinanden. Ofte endte de bagende kokosmakroner til dagen efter som forbrændte makronlig, røg i bageriet og plirrende øjne et sted i røgen. Hr. Madsen havde isblå øjne.

Der var også indbrud indimellem, og Hr Madsen tegnede en beskrivelse af tyvene og ham selv engang. Det var tre tændstiksmænd på et stykke papir og hamselv i kamp med tyvene med et ubehjælpeligt kosteskaft. Og desuden sagde han altid ”Det er bedre at være neger i New York end bager i Haderslevgade.” At jeg så senere hen bosatte mig i New York, ved jeg ikke helt om har noget at gøre med hr. Madsens livsfilosofi. Hr og Fru Madsen var nogle virkelig gode mennesker, og jeg elskede at arbejde der og sælge deres kager. Nu er bagerbutikken et kulinarisk studie.

Som jeg husker Haderslevgades 27 beboere, og så har jeg kun nævnt få, og omgivelser, synes jeg faktisk, at det var et meget kreativt miljø. Og måske lidt kreativ bogføring indimellem. Mere end beskrivelsen af Vesterbro som hård narko, tabere og gangstere.

Nogle gange har det været svært at forholde sig til folks kommentarer, når jeg fortalte, at jeg boede på Vesterbro. ”Gud kommer du fra Vesterbro, du taler ellers så pænt.”  Jo jeg er skam også vokset op med andres fordomme.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Debat: Alle skal have lige gode chancer i livet uanset social baggrund

Snigpremiere på Amagers skibakke i ferien