NOVAFOS og HOFOR stod i sidste uge klar med en kop kaffe til en snak om tunnelprojektet og invitationtil borgermøde på Lygten ved Rentemestervej, hvor tunnelen skal starte. Foto: PR-foto.

Selskaber inviterer til borgermøde om ny skybrudstunnel

TUNNEL: Torsdag 21. februar inviterer HOFOR og Novafos til borgermøde om den skybrudstunnel, der skal opføres fra Lygten til Svanemøllebugten. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

I forbindelse med etableringen af skybrudstunnelen kan området blive påvirket miljømæssigt, og derfor skal projektet nu vurderes af Miljøstyrelsen. Derfor vil selskaberne bag projektet gerne høre borgerne fra området, om de har kendskab til lokale forhold, som bør overvejes, inden boringen bliver påbegyndt. Borgermødet finder sted kl. 19-20.30 i Salen på Biblioteket på Rentemestervej 76, 2400 København NV.

Ny motorvej for regnvand

Ifølge HOFOR og Novafos skal den nye skybrudstunnel udgøre en ny ’motorvej’ for regnvand under jorden. Samtidig skal projektet forhindre, at kloakkerne løber over og på den måde mindske miljøbelastningen fra spildevand i udvalgte områder. Eksempelvis skal tunnelen løse problemer med gentagne oversvømmelser ved blandt andet Lersø Parkallé, Lyngbyvejen, Lygten og Gentofterenden. Derudover skal tunnelen forbedre vandkvaliteten i for eksempel Utterslev Mose og Emdrup Sø.

Selskaberne forventer at påbegynde projektet i 2022, hvorefter tunnelen vil stå klar i 2027.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Den claraste stjerne på idrætshimlen

6.873 input til kommunen: Københavnere vil have en mangfoldig by