Elsker 😍 Like 👍

Bagmændene bag Rytteriet: ‘Vi troede, det var for mærkeligt’

Rytteriet har repremiere i Glassalen 27. marts og hovedmændene bag, Martin Buch og Rasmus Botoft, kan stadig undre sig over, at det der begyndte som små sære shows for et lille publikum, er blevet så bragende en succes.

Det er sjældent at statsminister Lars Løkke Rasmussen bliver omtalt som ’søde Lars’ – men når snobben Fritz alias skuespiller Martin Buch taler om statsministeren,er det med den på.

Og han, altså ’søde Lars’ må ifølge de to skuespillere bag Rytteriet, Rasmus Botoft og Martin Buch, meget gerne snart udskrive valg .

For så skal de to snobber, Fritz og Poul, alias Martin Buch og Rasmus Botoft tale om folketingsvalget og om, hvordan ’det da er meget sødt at politikerne tror, at de har noget at skulle have sagt, men landet styres af de ti rigeste familier’ – deriblandt de to snobber selv.

Martin Buch og Rasmus Botoft skal igen sammen med deres husorkester og Bodil Jørgensen stå på scenen i Glassalen, når der er genopsætning af Rytteriet med snobberne, Else og Erik, Tage, Præsten og Stripper Jens. Figurer som er blevet landeplage, og som mange mere eller mindre vellykket kan parodiere.

Bare for sjov

Egentlig startede det bare for sjov.

Buch og Botoft mødte hinanden på teaterskolen i Aarhus i midten af 1990’erne og startede Teater Marianne, hvor de opfandt showet Dusk og Bomholt. Det var samtidig grundstenen til Rytteriet, der for alvor blev kendt, da det i 2010 blev vist på DR 2 og senere blev opført som liveshows først på Bellevue og nu altså for anden gang i Glassalen.

– Hvis nogen dengang havde sagt til jer, at det I gik og lavede ville blive en kæmpesucces med udsolgte sale, hvad ville I så sige?

»Vi ville da sige, at det ville være fedt, men vi ville ikke tro på det, for det var simpelthen for mærkeligt og sært. Dengang spillede vi for højst 80 mennesker på Cafe Teatret – Jeg kan stadig være overrasket over at det blev så populært,« siger Martin Buch.

»Men måske er folk mere sære og mærkelige, end man tror,« indskyder Rasmus Botoft.

Inspireret af Monty Pyton

Men selvom de udsolgte sale på først Bellevue og siden Glassalen taler for sig selv, tror Buch og Botoft ikke, nødvendigvis, at Rytteriet ville holde i udlandet. Måske i Storbrittanien, der er rundet af noget af samme humortradition.

Teknikken i Rytteriet er inspireret af Monty Pyton, hvor gentagelserne er det, der driver sketchene og gør det ustyrligt morsomt. Penissangen, hvor Martin Buch spiller en kendt kunstner, alt fra Medina til Grundtvig, der synger et hit, hvor et centralt ord er skiftet ud med ordet penis. Og produceren (Rasmus Botoft) i læderjakke og langt hår siger de samme ting hver gang: ’Du ser godt ud – ’altid dejligt med en studsning’ – ’Jeg stopper dig lige høre – kunne vi prøve…. ’ for endeligt at konkludere: ’Lad os køre den ind med penis’.

Eller snobberne, der disser de fattige og bæller rødvin og Campari i tide og mest utide.

Fælles for mange af figurerne er ifølge de to skuespillere, at man i de fleste figurer kan genkende noget fra nogen man kender. Karikeret bevares, men elementer af nogen man kender.

»Og så er mange af karaktererne også egoistiske – det har vi jo også i os allesammen,« siger Rasmus Botoft.

Han er selv mest glad for Else, der som den underkuede hustru til den fordrukne og gnavne mand Erik i parcelhuset med kakkelbord i Taastrup forsøger at gøre alting godt.

»Jeg vil ikke råde nogen til at leve som hende, men jeg kan godt lide hende, fordi hun er så sød og god og kun vil Erik det bedste og gør alt for at gøre ham glad, men det lykkes ikke,« siger Rasmus Botoft.

Stemme på vejrpigen

Hvis Else skulle stemme til folketingsvalget, vil hun nok stemme på Morten Østergaard, Radikale, for ’han er sådan en sød og pæn mand’, vurderer Rasmus Botoft.

»Men helst ville Else stemme på Mimi Jacobsen, hende kunne Else godt lide, hun havde ben i næsen, jeg tror Else savner Mimi.«

Mens Elses egen mand, den gnavne og rødvinsdrikkende Erik ifølge Martin Buch helt sikkert vil stemme på en vejr-pige fra TV, måske Anja Fonseca.

Det er tydeligt, at figurerne er så meget en del af de to skuespilleres krop og sjæl, og flere gange i interviewet – i bløde velourstole i Nimbs lounge – slår de over i figurernes stemmer og talemåde.

Se det i øjnene

Martin Buch og Rasmus Botoft har kendt hinanden i over tyve år og kender hinanden ud og ind. Hvis det sker, at en af dem glemmer en replik eller mister koncentrationen under en forestilling, tager den anden over og fortsætter indtil han er på sporet igen. Det er sket flere gange, men publikum opdager det ikke.

»Vi kan se det i øjnene på hinanden,« siger Rasmus Botoft.

»Det er sådan en slags kunstnerisk yin-yang, men efterhånden er det sådan en maskine, der bare kører,« siger Martin Buch.

De er meget forskellige. Rasmus Botoft er sat på spidsen ham med ja-hatten, der siger ja til næsten alt. Mens Martin Buch er skeptikeren.

»Den kombination er god, for man kan jo ikke sige ja til alt, men omvendt heller ikke sige nej til alt,« siger Martin Buch.

»Vores forskelligheder har været en fordel og vi har lært meget af hinanden gennem årene,« siger Rasmus Botoft, der dog også understreger det med ja og nej hatten har udlignet sig gennem årene.

Stadig lave andre roller

De har begge medvirket film og tv-serier og vil fortsætte med det. Det har været vigtigt for dem at give plads til andre roller og bruge deres uddannelse. Martin Buch har blandt andet spillet en irriteret og træt lærer i filmen Hævnen, og Rasmus Botoft har spillet flere biroller i blandt andet Erik Clausen-filmen Mennesker bliver spist og haft større roller i tv-serierne Lykke, Mercur, og Isas Stepz. Og så spillede han hovedrollen Den gode soldat Svejk på Nørrebro Teater i efteråret.

Om Rytteriet fortsætter igen til næste år, er endnu uvist.

»Det er vigtigt, at det er lysten, der driver Rytteriet, og vi ved ikke helt, hvor vi rider hen næste gang, vi har aldrig planlagt særlig langt frem i tiden med Rytteriet,« siger Rasmus Botoft.«

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Københavnerne kan vente mere ro

Lille Frø går på de skrå brædder