Tulle Weisbjerg foran Frederiksberg Svømmehal, der lagde bassin til den dramatiske dag i december. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Tulle reddede familiefar fra druknedøden

HELTEGERNING. Takket være snarrådighed og livreddende førstehjælp fra Tulle Weisbjerg overlevede en nybagt far et hjertestop i Frederiksberg Svømmehal.

MELLEM LIV OG DØD: En ganske almindelig onsdag formiddag i Frederiksberg Svømmehal bliver på få sekunder forvandlet til et vitalt drama og et spørgsmål om liv eller død.

43-årige Tulle Weisbjerg er som så mange gange før taget de få hundrede meter fra sit hjem på Sindshvilevej til svømmehallen på Helgesvej for at træne og vedligeholde svømmeformen efter en diskusprolaps.

»Der er ikke mange i bassinet, så jeg lægger mærke til en mand, der svømmer brystsvømning i et frisk tempo ikke langt fra mig. Da jeg når ned ved skamlerne i den dybe ende, lægger jeg mærke til, at manden, som jeg skyder til at være nogenlunde på alder med mig selv, befinder sig i en underlig lodret fosterstilling,« beretter Tulle og fortsætter:

»Først tror jeg, at han er i gang med at dykke, men hurtigt går det op for mig, at der er noget helt galt. Manden står helt stille i vandet. Hans hoved er cirka 20 centimeter under vandoverfladen. Han er livløs.«

Tulle Weisbjerg blev 28. januar hædret med dusør og diplom for sin heltegerning 5. december. Politidirektør Anne Tønnes overrakte på Politi-gården. Pr-foto

Hjertestop

Nu handler Tulle per instinkt:

»Jeg råber på hjælp og forsøger at få manden op til vandoverfladen. En livredder kommer straks til, men skal have hjælp af endnu en, for at få manden op på land. Oppe på land får vi vendt manden rundt, så han ligger på ryggen.«

Tulle Weisbjerg arbejder til daglig som jordemoder på Rigshospitalet og kan derfor førstehjælp.

»Jeg undersøger mandens vejrtrækning og når i et splitsekund at irritere mig over, at jeg ikke kan registrere den. Da går det op for mig, at han slet ikke trækker vejret. Jeg råber ’hjertestop’ og går straks i gang med at give manden hjertemassage, mens den ene af livredderne ventilerer (giver kunstigt åndedræt, red.).«

Qua sit arbejde som jordemoder er Tulle vant til at handle hurtigt og resolut og samtidig bevare roen og overblikket.

»Manden reagerer godt på vores behandling, men er stadig ikke kontaktbar. Vi når lige at gå i gang med en ny serie af hjertemassage og ventilation, da ambulancen ankommer. Den holdt på Nyelandsvej, så den er hurtigt fremme.«

Herfra tager ambulancefolkene over. De behandler manden og sætter kurs mod Bispebjerg Hospital, men ændrer strategi undervejs og kører i stedet til Rigshospitalet. Manden bliver genoplivet men lægges i respirator.

Mange tanker

Dagen efter er Tulle på vagt på Rigshospitalets fødegang. Episoden i svømmehallen og ikke mindst tankerne om, hvordan det er gået manden, fylder meget i hendes hoved.

»Jeg finder frem til, hvor på Riget han ligger, og tilfældet ville, at manden lige er blevet vækket fra sit koma, da jeg står foran hans stue. Jeg får lov til at komme ind på stuen, og pludselig står jeg omgivet af mandens kone, hans fire måneder gamle baby, hans søster og et vennepar. Det er fantastisk at vide, at han vil overleve.«

Manden bliver lagt tilbage i respiratoren, men dagen efter er han i stand til selv at trække vejret. To dage senere modtager Tulle en sms fra mandens kone, som fortæller, at han har det godt og formentlig vil komme sig helt uden mén.

Værdsætter livet

Det ligger endnu ikke helt fast, hvad der forårsagede nærdødsulykken, men lægerne har konstateret, at manden, som er 46 år gammel, har forsnevret kranspulsåre. En overanstrengelse i forbindelse med svømningen kan derfor meget vel være forklaringen på ulykken.

Manden var til babysvømning med sin kone og deres nyfødte barn og ville lige tage nogle baner i voksenbassinet, når nu han var trukket i badebukserne. Det var tæt på at koste ham livet, hvis altså ikke det havde været for Tulle.

Tulle selv ved ikke, om hun skal betegnes som en helt:

»Men jeg er da stolt af det, jeg har gjort. Det er en fantastisk fornemmelse at have været med til at redde et andet menneskes liv. Det var en meget intens og overvældende oplevelse, som har været med til at sætte tingene og hverdagen lidt i perspektiv. Jeg føler mig taknemmelig og værdsætter i højere grad livet.«

Stine fra Sundby er i finalen i pin up-konkurrence i Las Vegas

Hvorfor dog ikke? Kom til cellokoncert