En 27-årig blev stukket ihjel på Bredagervej i oktober. Her er politiets teknikere igang med at undersøge gerningsstedet.. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2017.

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

22-årig dømt for drab på Kastrup-mand

KASTRUP: Det var i en lejlighed i Kastrup, at politiet tidligt om morgenen en oktoberdag i 2017 fandt en 27-årig mand, der var blevet dræbt af knivstik.

Ved Østre Landsret er en 22-årig mand fredag fundet skyldig i drabet. Straffen lyder på 12 års fængsel, og dermed stadfæster landsretten dommen fra Københavns Byret, skriver Ritzau.

Efter henvendelse fra undrende borgere ankom politiet torsdag 12. oktober 2017 til lejligheden på Bredagervej 29. Her fandt politiet offeret, der var blevet stukket i ansigtet og brystkassen.

Kort tid efter anholdt politiet to mænd, der på daværende tidspunkt var 19 og 21 år. Den yngste blev løsladt kort tid efter anholdelsen, mens den anden altså nu er dømt for drabet ved Østre Landsret.

Under politiets efterforskning er det kommet frem, at manden og offeret kendte hinanden, skriver Ritzau.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Kreativ messe i pavillonen

Forough kunne ikke drømme om ikke at cykle