Lena Engelin og hendes medspillere lader op til et nyt spil l´hombre, mens kortene deles ud. Foto: Astrid Schou

Spiller De l´hombre?

Hver onsdag mødes garvede kortspiller på Bogholder Allé for at spille l´hombre. Astrid Schou er selv spiller og har sendt denne reportage.

Af Astrid Schou
red@vanlosebladet.dk

Der er langt fra Amalienborg til det beboerlokale på Bogholder Allé, hvor L´hombreklubben 1935 holder nytårskur en onsdagsaften sidst i januar. I Vanløse er der ingen dronning til at dele royale håndtryk ud, og folk møder ikke op iført hvide handsker, silke og fornemme ordener, men i jeans og striktrøjer.

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Et fint lille emblem på brystet af klubbens veteran, Frode Jeppesen, antyder, at der var anderledes stil over klubben i gamle dage.

»Til daglig spillede vi i slips og jakkesæt, og nytårskuren var en gallafest i kjole og hvidt og med damer, dans og musik. Den kunne for eksempel foregå på Bellahøj med fire retter mad,« husker Frode Jeppesen, der har spillet i klubben i knap 40 år. Omgangstonen var i det hele taget mere højtidelig dengang, og de fleste medlemmerne kom fra de højere samfundslag.

»Man var på efternavn, men nogle gange vidste man ikke rigtig, hvad folk hed, fordi de altid blev kaldt Majoren, Postmesteren eller Bagermesteren,« fortsætter Frode Jeppesen.

Hulens hemmeligheder

Siden da er der løbet meget vand i Kildeåen, og i dag nøjes kvinder ikke med at optræde i lange rober til klubbens fester, men har tilkæmpet sig ret til at spille med ved bordene. Det er et godt bytte, mener Lena Engelin, der også synes, at der er en fin blanding mellem kønnene. Hun omgås mange kvinder til daglig og sætter pris på afvekslingen i at være i en klub med overvægt af mænd.

»Det er meget rart, at vi ikke er 100 procent kvinder, som kun kan snakke om børnebørn og madopskrifter,« siger hun. Det var nysgerrighed, som drev hende ind i l´hombreklubben for et par år siden.

»I gamle bøger og film har jeg af og til hørt, at ”nu trak herrerne sig tilbage for at spille l´hombre”, og det har altid undret mig, hvad der mon forgik inde i den mandehule,« fortæller hun.

De første par spilleaftener blev hun temmelig overvældet. Årsagen var dog ikke kulturen blandt de mandlige medspillere, men l´hombre-reglerne og ikke mindst den omstændighed, at kortrækkefølgen er anderledes, end hun kender den fra bridge.

»Men jeg blev taget godt imod og fik al den hjælp til at lære spillet, som jeg havde brug for,« pointerer hun.

God hjernegymnastik

Klubbens formand Claus Kirchheiner har sørget for højt belagt smørrebrød til nytårskuren, som traditionen tro nydes med øl og snaps. Hans far spillede l´hombre i klubben i 30´erne og sørgede for at lære sin søn spillet tidligt.

»L´hombre er et spændende og meget uforudsigeligt kortspil, helt uden de konventioner, der kendetegner bridge,« konstaterer han og tilføjer, at spillet er nemt at lære, men svært at lære at spille ordentligt.

Frode Jeppesen er også glad for, at man kan blive ved med at lære nyt. Og så synes han, at l´hombre har mange finurligheder, for eksempel skal man nogle gange forære stik væk for at vinde.

Efter Lena Engelins opfattelse er l´hombre et meget afslappet og underholdende spil, og hun sætter ikke mindst pris på, at man ikke behøver at være stille, mens man spiller.

»Det er god træning for både hjerneceller og lattermuskler,« mener hun. Ellers er det mest samværet, der trækker.

»Det er dejligt, at man kan mødes om noget med folk med meget forskellig baggrund,« fremhæver hun. Og det er da heller ikke kun postmestre og majorer, der spiller i klubben i dag, men folk fra mange miljøer. Når det gælder alder, er forsamlingen dog mindre blandet.

»Vi kan se, at vores nye spillere typisk kommer, når de går på pension eller efterløn,« siger Claus Kirchheiner, der selv er sidst i 70´erne og alderspræsident. Klubbens yngste medlemmer er i 50´erne.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Ministerultimatum til beboere i ulovlige husbåde: Fire uger til at rømme Fredens Havn

Kreativ messe i pavillonen