Forough Faghih cykler hver dag fra Frederiksberg til Rigshospitalet, hvor hun arbejder. Hun kunne ikke drømme om ikke at tage cyklen. Foto: Anders Bentzon
in ,

Forough kunne ikke drømme om ikke at cykle

 

CYKELGLÆDE: Forough Faghih kommer ind til Cykelsmeden på Jagtvej trækkende med sin cykel.

»Jeg skal have den frostsikret, så jeg ikke kommer ud for, at gearet sætter sig fast, når det bliver frostvejr. Det gjorde jeg også sidste år, og der skete ikke noget, så jeg vælger at forebygge igen i år,« fortæller Forough med et smil og tilføjer, at hun har købt sin cykel her og er glad for den gode service. Den betyder blandt andet, at hun ved at have betalt 250 kroner ved købet af cyklen er garanteret gratis tjek af cyklen resten af dens levetid.

I sne og slud skal cyklen ud

Som så mange andre københavnere er hun dybt afhængig af sin cykel. Hun bor på Frederiksberg og arbejder på Rigshospitalet, og hun kunne ikke drømme om at tage andre transportmidler end cyklen uanset vejret, fortæller den unge kvinde, der arbejder som farmakonom.

»Jeg er så glad for at cykle, for det tager mig kun tyve minutter at komme på arbejde. Det tager over det dobbelte, hvis man er i bil i myldretiden. Og så er det jo også godt for miljøet, derfor er det også godt, at der kommer en metro,« siger Forough Faghih.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

22-årig dømt for drab på Kastrup-mand

Forsker: Godt med fokus på luftforurening