Carl Quist-Møller & Thomas Sandberg går på scenen med krudtugleejazz søndag. Foto: PR-foto

Krudtugle- og lækker varm jazz i vinterkulden

JAZZ: Lørdag 9. februar og søndag 10. februar er der både krudtuglejazz og jazz i en kold tid i Krudttønden.

Lørdag 9. februar kl. 13 bydes på en sydende cocktail for børn, bestående af jazzsangerinde & sangskriver Kira Martini, guitarist Preben Carlsen og tegner Rasmus Bregnhøi.

Sammen bevæger de sig omkring i jazzens farverige og finurlige univers, med udgangspunkt i Kira’s børnesange.

De vil tage børn og deres voksne med på en musikalsk rejse rundt både den rigtige verden, såvel som fantasiens.

Om aftenen klokken 20 er der vinterjazz med Gine Bryld.

Gine Bryld er et veletableret udspil på de danske musikscener. Musikken er primært pop med soul’et eller rock’et kant i akustiske konstellationer eller energifyldte samspil med eminente musikere.

Samme aften klokken 20 er der desuden Flamenco Jazz ved Catherine Vigh, der i sommer for første gang opførte hendes nyeste projekt: en fusion mellem hendes profession flamencodansen og passion jazzen.

Med sig på scenen har de den unikke cubanske pianist Abel Marcel, der er erfaren i både jazzen, flamencoen og de cubanske evergreens; den dygtige flamenco-guitarist, Poul Jack Knudsen.

Carl Quist-Møller & Thomas Sandberg gentager to gang søndag klokken 10.30 og 13 deres udsolgte succeskoncert fra åbningen af Krudtuglejazz Festivalen i sommer.

Det bliver en fantasifuld koncert hvor alle de to herrers evner og talenter kommer i spil.

Der vil blive leget, tegnet, klovnet og trommet og helt nyt materiale vil blive præsenteret når Carl og Thomas går på scenen og mon ikke der sniger sig et par løgnehistorier ind på en humoristisk bund af gøgl, ballade og rytmer i spandevis.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Et psykedelisk show af de store i Nordhavn i weekenden

X-Factor-deltager fra Bryggen: Jørgens sang får Sofie Linde til at fælde en tåre