Docken bliver forvandlet til et helt nyt univers under Elements Winter Edition. Foto: PR
in , ,

Et psykedelisk show af de store i Nordhavn i weekenden

EVENT: Elements Winter Edition, der løber af stablen lørdag 9. februar fra klokken 20.30 på Docken, byder på to scener og præsenterer 16 internationale artister.

De disker op med noget af det allerbedste indenfor Progressive, Psytrance , Psychedelic Trance, Forest og FullOn med kunstnere som Whitenoise, Ghost rider, Morten Granau, Animato, Phanatic, Zen, Mechanics og Echanics.

Elements vil endnu engang tage dekorationerne og det visuelle til et nyt og højere niveau, som aldrig set før på dansk grund. Det bliver gjort i samarbejde med en af de bedste indenfor 3D mapping, Mr. Tas Visuals, samt de tre internationale deco teams Mae & Moa, Floating Bush Collective og 4DVisio.

De vil sammen forvandle Docken til en helt ny verden.

Der har igen i år været stor efterspørgsel på VIP billetter, så hovedscenen rykkes også i år til den anden ende af Docken, så VIP gæsterne får fuld udsigt til det enorme dansegulv fra den store balkon.

VIP området vil for første gang nogensinde blive hosted af Elements. Elements teamet arbejder sammen med deco teams og artister på fuld tryk for at gøre Winter Edition til en ekstraordinær oplevelse for alle gæsterne.

Man kan købe billetter på følgende link. www.ticketmaster.dk/event/elements-winter-edition-2019-billetter/455555.

nmb

Trafikudsigt: Sluseholmen lukker for bilister i halvandet år

Krudtugle- og lækker varm jazz i vinterkulden