ARKIVFOTO: MARTIN SØRENSEN
in ,

Elsker 😍

Kofoeds Skoles æblemosteri vil crowdfunde cykelsalgsvogn

SUNDBYØSTER: Æblemosteriet på Kofoeds Skole producerer ‘Storbymost’, som er baseret på overskudsfrugt fra haver rundt omkring på Amager.

Nu vil mosteriet med en mobil salgsvogn og tilhørende cykel ud i lokalområdet og sælge most, fortæller skolen i en pressemeddelelse

For at få råd til salgsvognen, der både har håndvask og køleskab, har Kofoeds Skole startet en lokal indsamling, en ’crowdfunding’, hvor naboer og andre interesserede opfordres til at støtte med et beløb.

»Vi har valgt at bruge crowdfunding-metoden, da vi ønsker at give alle amagerkanere mulighed for at få medejerskab i salgsvognen, så folk siger; ‘den har jeg været med til at støtte’, når den kommer trillende ud på gader og stræder, til events og markeder,« udtaler forstander på Kofoeds Skole, Robert Olsen.

Cyklen koster 30.000 kroner og indsamlingen har allerede rundet de første 10.000 kroner i bidrag.

Indsamlingskampagnen udløber 11. marts, og lykkes det ikke at nå de 30.000 kr., får bidragsyderne deres penge tilbage. Find indsamlingen her.

Kofoeds Mosteri åbner igen i sensommeren 2019, hvor man kan moste æbler eller donere sin overskudsfrugt til skolens sociale arbejde.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Nye smagsoplevelser i madhallen: »Som min italienske bedstemor lavede dem«

Kunstudstilling: Mandsbrede bronzetudser og mytologiske verdener