Steven Borth kommer fra Californien, men bor i dag på Nørrebro med sin danske kone og to børn. Han er musiker og har blandt andet spillet på Montmartre. Foto: Anders Bentzon
in ,

Fra Californien til Nørrebro

FORELSKET I KØBENHAVN. Steven Borth var bare på besøg i København, men kom aldrig herfra igen.

 

 

INDVANDRING: Steven Borth kommer ind til Cykelsmeden for at hente sin cykel.

»Forhjulet bliver ved med at punktere, så nu har jeg fået et nyt, kraftigere dæk på,« forklarer han på engelsk.

Steve er oprindeligt fra Californien, men i dag bor han i Hornbækgade i opgangen lige ved siden af Cykelsmeden.

»Jeg mødte min kone, da jeg var på besøg i København, og syv år senere bor jeg her stadig og har nu to børn på to og syv år,« siger Steve og griner.

En cykel med saxofon

Han er musiker og lever af at spille musik. Faktisk er hans cykel med det lille lad foran ret smart, for der kan lige være plads til hans saxofon, forklarer han.

»Jeg spiller i bandet I Am An Instrument og skal faktisk spille på Bolsjefabrikken på lørdag med bandet Guiding Star Orchestra. Jeg har også spillet på Monmartre. Jeg elsker jazz og jamaicansk musik,« siger han, inden han skynder sig ud til sine børn, der venter på ham.

 

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

1.500 gymnaster indtog gulvet i opvisningshallen

Trafikudsigt: Sluseholmen lukker for bilister i halvandet år