Det er slut med middelaldermarked i Valby Parken. Til sommer skal du til Ballerup, hvis du vil dykke ned i fortiden. Arkivfoto: Klaus Sletting

Farvel til publikumssucces: Middelaldermarked flytter fra Valby

I 12 år har Københavns MiddelalderMarked trukket masser af mennesker til Valbyparken. Men nu er det slut. Når middelaldermarkedet igen finder sted 7.-10. juni er det med en ny markedsplads.

I år skal publikum nemlig en tur til Ballerup, nærmere bestemt Harrestrup, for at opleve dampende kødgryder, tonerne fra skindtrommer og fløjter, kampklare riddere og frygtindgydende vikinger.

»Siden det første middelaldermarked i 2007, hvor 800 gæster deltog, er vi vokset til over 35.000 gæster, hvilket nu kræver større omgivelser. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i Ballerup får mere plads til at skabe nye oplevelser. Og så har vi i samarbejde med kommunen fået mulighed for at benytte et skønt grønt areal, der er en oase i byen,« siger Dennis Fuller fra Københavns MiddelalderMarked i en pressemeddelelse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Årets Amagerbutik sagde tak for opbakningen med bobler og snacks

Fodboldsnak: »Englænderne ville falde godt i hak herude«