Foto: Broders.

Årets Amagerbutik sagde tak for opbakningen med bobler og snacks

SUNDBY: Den røde løber var rullet ud foran delikatessebutikken Broders på Amagerbrogade, da ejerne Mette og Jacob ville fejre kåringen som ’Årets Amagerbutik 2018’. Alle kunder fik serveret bobler og snacks og børnene blev forkælet med Frootz.

»Jeg er meget glad og taknemmelig over at der var så mange af vores kunder, der valgte at lægge vejen forbi og fejre titlen med os. Jeg må indrømme at jeg flere gange blev meget rørt af kundernes komplimenter som eksempel »Velfortjent med alt det I gør for at samle de lokale«, »Jeg elsker at komme i jeres butik og få ny inspiration«, »Jeg er så glad for at I vandt, for der findes ikke en butik som jeres med så mange lækre produkter, hyggelig indretning og så nyder jeg godt af jeres undgå madspild koncept, som gør at jeg prøver nye produkter, jeg nok ellers ikke ville havde prøvet.« »For os er det helt vildt dejligt at blive anerkendt for det vi brænder for, nemlig at skabe glæde med gode smagsoplevelser,« siger ejeren Mette Heerulff Christiansen.

»Vi har haft stor glæde af den aktivitet som Danske Bank og Amager Bladet satte i gang for at finde den bedste butik på Amager og det er vi sikre på, at mange andre butikker også har. Det har sat fokus på alt det Amager kan og de mange tilbud som øens handelsliv har at tilbyde – mange er blevet set og hørt og det er skønt at mærke at langt de fleste amarkanere gerne vil støtte op og handle lokalt for at bevare de små butikker, som arbejder så hårdt for at tilbyde det ekstra,« siger Jakob Broder Christiansen.

»Lokal opbakning er afgørende, hvis mangfoldigheden skal trives – ellers ender det med at man kun kan handle i de store kæde butikker og så er udvalget det samme uanset hvor man går hen. Så forsvinder oplevelsen ved at gå i butikker og det bliver ligegyldigt hvor man handler«

Den 1. maj åbner Broders en ny butik på i Amager Strandpark, hvor de lige som på Amagerbrogade vil have en butik med café og vinbar. Om de også der vil holde banko er endnu uvist, men konceptet med ’Nyd et glas og grab en snack’ samt deres nye grød og tapas, tager de helt sikkert med. /jep-

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Ligestilling: Kvinder er nu på kontrakt i B.93

Farvel til publikumssucces: Middelaldermarked flytter fra Valby