Franciska Rosenkilde (ALT.) glæder sig over den nye vedtagelse. Arkivfoto: Martin Sørensen
in ,

Elsker 😍 Like 👍

Festivaler skal være grønnere

GRØNT ER GODT: Festivaler, som ønsker støtte fra Københavns Kommunes festivalpulje, skal fremover vurderes på, om de er bæredygtige. Det har et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget besluttet, oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Beslutningen glæder kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (ALT.), der mener, at kommunen nu sætter handling bag ordet.

»Hvis vi skal lykkes med den bæredygtige omstilling, er det vigtigt, at vi ikke bare snakker om den, men arbejder den ind i al den konkrete politik, vi kan. Det gør vi nu ved at prioritere støtte til de festivaler, der enten arbejder bæredygtigt eller med bæredygtighed som tema,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Konkret har Kultur- og Fritidsudvalget tilføjet et nyt kriterium til den liste af kriterier, som udvalget uddeler midler ud fra. Det nye kriterium betyder, at festivaler fremover bliver vurderet på, om de ’tematiserer bæredygtighed og/eller arbejder bæredygtigt i produktion og afvikling af festivalen for eksempel med udgangspunkt i FN’s verdensmål’. Det kan festivalerne for eksempel gøre ved at begrænse deres brug af engangsplast.   nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Borgmesterbesøg: Tæt på vold og fogedudsættelser

Populær restaurant vil donere overskydende mad til herberg