Foto: Ingrid Jespersens Gymnasium

Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Teater: Den tredje rige tilbage på Østerbro

Det er lang tid siden den tyske besættelsesmagt kunne ses i gaderne på Østerbro. Det er endnu
længere tid siden de mørke nazistiske kræfter begyndte at rumstere i Tyskland. Men mandag 4. februar vækkes 1930’ernes Tyskland, hvor det hele begyndte, til live, når Ingrid Jespersens Gymnasieskole opfører årets musical – Det Tredje Rigets frugt og elendighed.

Tradition for musical
Ingrid Jespersens Gymnasieskole har igennem mere end 25 år haft fast tradition for en årlig
musical. I år har skolen og dens elever kastet sig hovedkulds ud i af lave Bertolt Brecht taurige
drama – Det Tredje Riges frygt og elendighed – om til musical. Østerbroeren og dramalærer, Astrid Lakjer, er ikke i tvivl om vigtigheden af at opføre et stykke som Brechts netop nu:                               “Ud over at være en tekst om, hvordan det tyske folk i tiden op til Anden Verdenskrig bøjede
nakken under regimets rædsler, er Brechts drama også et vigtigt vidnesbyrd om, at vi aldrig må
glemme fortiden – især ikke nu i en tid, hvor den hurtige nyhedsstrøm lynhurtigt kan vende op og
ned på det, vi tror på og blive en trussel mod demokratiet.”

Krydret med moderne popmusik
Det er over 70 år siden, at den tyske dramatiker skrev stykket, Det Tredje Riges frygt og
elendighed, mens han boede i eksil i Svendborg, men musikken til årets musical på Ingrid
Jespersens Gymnasieskole trækker tråde helt op til i dag. Der er således også moderne popmusik
at finde på listen over de musiknumre, der kommer til at fylde salen til årets musical.
”Brechts drama ikke kun er en tur tilbage til en tid, der var frygtelig og elendig – det er også
fortællingen om hvor håbet alligevel spirede”, forklarer stykkets kapelmester Nicolaj Josvassen,
der har været med til at udvælge musikken til musicalen.
Ingrid Jespersens Gymnasieskoles årlige musical har præmiere mandag den 4. februar klokken 19.30 og spiller frem til og med den 7. februar. Forestillingen spiller i Store Sal på den traditionsrige skole, der har haft til huse i bygningerne på Nordre Frihavnsgade i mere end 125 år.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Derfor giver lokaludvalget ladcyklerne væk

Debat: Mere fodbold på Nørrebro