Foto: En af lokaludvalgets cykler
in , ,

Like 👍

Derfor giver lokaludvalget ladcyklerne væk

Foreningsliv: Går du og din forening rundt med en lille drøm om en ladcykel, men pengene er der desværre ikke til det? Det findes der muligvis råd for nu.

Lokaludvalget på Vesterbro sidder netop nu inde med en række brugte ladcykler. Så hvis du er en kommunal enhed eller forening med et velgørende formål, der har brug for en ladcykel, kan du henvende dig med ønsket om at få en af ladcyklerne.

Udvalget har i alt fem cykler, som skal gives væk. Alle cyklerne er i en sådan stand, at der må forventes en økonomisk udgift i forhold til at få dem ud på Vesterbros gader igen. Sagt med andre ord: De trænger til en kærlig hånd!

Reglerne for at give kommunal ejendom væk er, at det kun må gives til andre kommunale enheder i Københavns Kommune eller til anerkendte velgørende formål. Cyklerne kan dermed kun gives til almennyttige foreninger eller kommunale institutioner i Vesterbro-bydelen.

Hvis du og din forening er interesseret i at få en af ladcyklerne, kan I henvende jer via mail til vesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk med en kort beskrivelse af jeres organisation og hvordan cyklen vil komme jer og bydelen til gavn. Deadline er fredag 22. februar klokken 12. Ved stor interesse, vil Lokaludvalget vælge ud fra, hvordan cyklerne vil gavne bydelen mest.

nmb

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Københavnere inviteres til konference

Teater: Den tredje rige tilbage på Østerbro