Hjalmar Brantings Plads ved Stockholmsgade. Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv
in ,

Pladsen for Sveriges første demokratisk valgte statsminister

LOKALHISTORISK: Hjalmar Brantings Plads er en plads som ligger mellem Stockholmsgade, Olof Palmes Allé og Upsalagade

Pladsen ligger på stedet for en tidligere” réduit”, dvs. en fremskudt bastion foran Østervold.

Dens omrids har givet pladsen sin form, og på det grønne areal på pladsen kan stadig ses en forhøjning som er et levn af bastionen. Da voldene blev opgivet i 1850’erne blev det besluttet at bebygge området. Oprindeligt var det tanken, at Esajas Kirke skulle have ligget her, men den kom i stedet til at ligge lidt vest derfor ved Malmøgade. Grunden blev så til gengæld til en offentlig plads ved navn Stockholms Plads. I 1925 blev pladsen omdøbt til Hjalmar Brantings Plads.

Karl Hjalmar Branting, født 23. november 1860 i Stockholm og død 24. februar 1925 samme sted, var en svensk socialdemokratisk politiker og rigsdagsmand, der var Sveriges statsminister i tre perioder: 1920, 1921-1923 og 1924-1925.

Branting var blandt grundlæggere og lederne af Sveriges socialdemokratiska arbetareparti i 1889. Han blev Sveriges første demokratisk valgte statsminister. I 1921 fik han Nobels fredspris.

Han stammede fra en skoleslægt, blev akademisk uddannet og arbejdede som litteratur- og teateranmelder. Blev også rigsdagsmand og redaktør, chefredaktør på Socialdemokraten 1897-1917. Han var som person det offentlige centrum i svensk arbejderbevægelse fra 1880’erne og frem til første verdenskrig.

Politisk var han ministersocialist så tidligt som i 1890’erne. I 1917 blev han finansminister i Edens liberal-socialdemokratiske samlingsregering.

Ideologisk havde han i sine tidlige år et islæt af revolutionær marxisme. Han troede på arbejderklassens relative forarmning, men året 1917, med den russiske revolution, bragte ham på linje med oktoberrevolutionens modstandere. Han støttede fra slutningen af verdenskrigen højresocialismen, engagerede sig i internationale spørgsmål og satsede sin prestige på opbygningen af Folkeforbundet.

Han skrev medrivende om stemmeretssagen og mod militærvæsenet, og stod i kulturdebatten i en radikal position.

Hans indflydelse i svensk arbejderbevægelse kan følges frem til i dag, i socialdemokraternes prointellektuelle og ministerielle traditioner.

Han spillede også en rolle i udviklingen af den tidlige norske arbejderbevægelse. På grund af sit standpunkt til fordel for Norges sag i den tilspidsede unionskonflikt i 1895-1905, var han et stærkt kort for socialisterne i Norge.

I nordisk arbejderbevægelse blev han en folkefører, der nogle gange blev hyldet som model, som forbillede for sandt og moderat arbejderlederskab.

For eftertiden står han som en radikal fra den interessante tid, da arbejderpolitikken var afhængig af den borgerlige offentlighed, og fandt de ledere der udtrykte sig gennem denne. Hjalmar Branting var således en af de mest markante skikkelser i arbejderbevægelsen og socialdemokratiernes tidlige år i Norden.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, kld.

www. 2100lokalhistorisk.dk

 

Pladelancering krydret med koncert

Se hitlisten: To islamiske friskoler er hovedstadens topscorere i skoleundersøgelse