Pia Kjærsgaard på besøg: Valgstemning i skolen

SKOLEVALG. Folketingets formand Pia Kjærsgaard besøgte Øster Farimagsgades Skole, hvor hun selv har gået, til skolevalget.

I lære i demokrati: Stemningen er altid noget helt særligt, når der er valg med kø til valg-stederne, de tilforordnede uddeler stemmesedler, man sætter sit kryds i valgboksen med gardinerne trukket for og afleverer sin stemmeseddel i en boks.

Sådan en stemning skal vi voksne opleve senest til juni, når der afvikles folketingsvalg.

Men i sidste uge fik de store skolebørn landet over mulighed for at prøve det.

Ikke i min skoletid

Der var skolevalg landet over for 8., 9. og 10. klasser arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd, Folketinget og Undervisningsministeriet.

LÆS OGSÅ: https://minby.dk/2019/02/01/103807/hovedstadens-unge-stemte-paa-roed-blok/

https://minby.dk/2019/02/01/103900/unge-saet-cannabis-fri-og-forkort-skoledagen/

31. januar kulminerede det med afstemninger, forud var gået tre uger med debatter og undervisning i, hvordan folkestyret virker. På Øster Farimagsgades Skole var folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) med til at åbne valgdagen.

»Det er dejligt at opleve de unges engagement, og der er jo ikke så lang tid, til de skal sættes kryds,« sagde hun og nævnte, at hun overhovedet ikke interesserede sig for politik, da hun selv var elev på Øster Farimagsgades Skole.

»Det var overhovedet ikke noget, som blev diskuteret i min skoletid. Det beskæftigede børn sig ikke med,« sagde hun.

For Pia Kjærsgaard var resultatet af skolevalget i torsdags ikke så vigtigt, det var selve processen op til valget, som hun mener er væsenligt. Pia Kjærsgaard mener, at det især er de ungdomspolitiske organisationer med stor aktivitet, som formår at skaffe de unge stemmer.

Kan have smittet af

Formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) Kasper Sand Kjær lagde vægt på, at stemmeprocenten blandt unge steg ved kommunalvalget i 2017.

»Der har jeg en formodning om, at skolevalget, som startede i 2015, har haft en årsag,« siger han.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Ventetiden koster Prins Henriks Skole mange millioner kroner

Biblens 66 bøger på tre kvarter