in , ,

Ny forlystelse i Tivoli: Knærystende (u)virkelighed

TIVOLI. Den nye VR-oplevelse i Tivoli giver mulighed for at varme kroppen og ryste lidt i knæene, når isbjørnen brøler og du går over gyngende broer.

VIRTUELT: Will Gurley er designer i Tivoli og har været en af hovedkræfterne bag den nye Virtual Reality-oplevelse ’Bring the Spring’.

Han har allerede forklaret mig, hvad det nye virtuelle univers indeholder.

Han har fortalt mig om isbjørnen. Han for fortalt om hængebroen. Han har fortalt om luftballonen.

LÆS OGSÅ: Rytteriet-skuespillere åbnede Jul i Tivoli

Lydene fra rummet omkring mig forsvinder. Jeg hører kun lyden af smeltende, knagende is. Foran mig er en lang hængebro, som desværre har mistet et par brædder. Selvom jeg ved, det er Virtual Reality, holder jeg fast i gelænderet og smyger mig langs ismuren. Jeg mærker et alt andet end uvirkeligt sug i maven. Jeg kan både høre og mærke vindens susen.

»Vi vil gerne have fat i den gruppe af unge, der går med hovedet nede i telefonen. Og her kan vi give dem en særlig oplevelse i et helt særlig univers,« fortæller Tivolis designchef Jacob Helenius om den nye satsning, som han med stolthed fortæller er lavet i Danmark.

»Wow,« udbryder 21-årige Aisha Jan, der er en af de første til at prøvekøre forlystelsen. Nu for anden gang.

»Jeg blev nødt til at prøve den igen og se, om der var noget, jeg havde misset første gang. Og det var der jo. Jeg er ikke til de vilde forlystelser, så det er dejligt, de også laver sådan noget her,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Tivoli siger farvel til Odinexpressen

Tivoli åbnede fredag for Vinter i Tivoli og præsenterede i samme ombæring deres nye lysshow samt deres nye Virtual Reality-forlystelse.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Fodbold: B.93 henter tidligere Brøndby-profil

Ventetiden koster Prins Henriks Skole mange millioner kroner