DE UNGE STEMMER: Hvad var det første, du ville gøre som statsminister?

Foto: Benedicte Lorenzen

Frida Frederiksen, 14 år, 8. klasse

HVAD ER DEMOKRATI FOR DIG?
Demokrati for mig er, at borgerne kan få lov til at bestemme, hvad de gerne vil. Demokrati for mig er, at man har en stemme i samfundet. Det er rigtig vigtigt, og jeg synes, det danske demokrati er godt, fordi du som individ selv kan vælge, hvilket parti, du stemmer på.

HVAD VAR DET FØRSTE, DU VILLE GØRE SOM STATSMINISTER?
Så ville jeg sikre, at unge på min alder, ældre og yngre kunne få hjælp, hvis de har det dårligt i skolen. At de kunne få hjælp til at finde nogen at snakke med, for det er virkelig ikke alle, der kan tale med deres forældre.

HVILKET PARTI VIL DU STEMME PÅ?
Som farven på min trøje siger, stemmer jeg socialdemokratisk.

LÆS MERE: Unge: Sæt cannabis fri og forkort skoledagen 

Foto: Benedicte Lorenzen

Grigory Selivanov, 14 år, 8. klasse

HVAD ER DEMOKRATI FOR DIG?
Demokrati betyder, at vi alle sammen kan være med til at bestemme, hvordan Danmark skal se ud. Det er vigtigt, at man også hører på borgerne og ved, hvad de har lyst til. Det må ikke blive sådan, at det er en enkelt person, der bestemmer.

HVAD VAR DET FØRSTE, DU VILLE GØRE SOM STATSMINISTER?
Jeg synes, det er vigtigt, at cannabis bliver legaliseret, for det er mange penge, der flyder frit i det kriminelle samfund. Hvis staten i stedet solgte det, kunne politiet bruge ressourcer på noget andet, og de penge, staten ville tjene, kunne bruges på dem, der havde et misbrug.

HVILKET PARTI VIL DU STEMME PÅ?
Jeg tror, det bliver enten Alternativet eller Socialdemokratiet.

Foto: Benedicte Lorenzen

Olivia Dvinge, 14 år, 8. klasse

HVAD ER DEMOKRATI FOR DIG?
Jeg synes demokratiet er den bedste måde at køre et samfund på. Vi har jo repræsentativt demokrati, og det er rigtig godt, fordi det giver en mulighed for, at vi alle har mulighed for at stemme og sætte kryds på de partier, vi mener, har de bedste holdninger og værdier.

HVAD VAR DET FØRSTE, DU VILLE GØRE SOM STATSMINISTER?
Så ville jeg blandt andet lave flere tests for ordblinde og talblinde, fordi der er rigtig mange, der først bliver opdaget i de ældste klasser, og derfor har haft rigtig mange problemer i deres skoletid, som ingen vidste, hvad skyldtes.

HVILKET PARTI VIL DU STEMME PÅ?
Jeg vil stemme på Socialdemokraterne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Debat: Madsortering giver ikke mening

Unge: Sæt cannabis fri og forkort skoledagen