Villads Paris Wolff synes, at der skal være en park på den tomme grund, som Fenger ejer. Foto: Villads Paris Wolff
in ,

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Villads fra Vanløse: Park på Fengers grund

Villads Paris Wolff går i 7. klasse på Katrinedals Skole og har lavet en afstemning på Facebookgruppen 2720 Vanløse om, hvad der skal være på den tomme grund.

FREMTID: »Vanløse er endestationen, og hvis man ikke bor her, kommer man ikke herud. Men tænk, hvis der kunne være en fed park med storskærm om sommeren, og plads til at løbe og skate, så ville man måske tage hen og hænge lidt ud.«

Det siger Villads Paris Wolff.

Han bor på Havdrupvej med sin familie og går i 7. klasse på Katrinedals Skole, hvor han har valgfag om fremtiden onlineverden.

I den forbindelse har han lavet en meningsmåling på Facebookgruppen 2720 Vanløse, hvor han har spurgt:

Hvad vil i helst have der hvor det store hul, overfor netto er?

Svarmulighederne er: En park eller et højhus med en restaurant i toppen eller andet.

Meget irriterende

De fleste, der har stemt, har stemt på en park, og det er også Villads Paris Wolff holdning.

»Det har længe irriteret mig, at der er det hul, og at at der ingenting sker – tænk hvis det kunne blive en fed park – det er så ærgerligt, at den grund bare ligger øde hen,« siger Villads Paris Wolff.

Det er Flemming Fenger, der ejer grunden og i flere år har haft planer om blandt andet et højhus med en roterende restaurant i toppen.

Men det kan være, at det bliver Villads fra Vanløse, der får sit ønske opfyldt.

Stem selv med på Facebookgruppen 2720 Vanløse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Anja Berth

Om journalisten Anja Berth

47 år, bor i København. Journalist siden 2000 - københavnerjournalist siden 2007. Skriver om mennesker, byudvikling, vejarbejde, skoler og børn. Og alt det andet. Ansvar for Vanløse Bladet og skriver fælleshistorier for de øvrige københavnske lokalaviser.

Hovedstadens unge stemte på rød blok

Ser vi ham allerede på banen i morgen: Eks Barca-dreng til Fremad Amager