Foto: Henrik Frydkjær/Ritzau Scanpix.

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Peter Mikkelsen er død: Amagerdrengen der blev verdens bedste

PETER MIKKELSEN: Amagerdrengen og den tidligere topdommer, Peter Mikkelsen – to gange kåret til verdens bedste fodbolddommer – er død efter længere tids sygdom. Peter Mikkelsen døde onsdag 30. januar, meddelte den tidligere dommer Kenn Hansen på Twitter på vegne af familien.

»Familien ønsker ikke spørgsmål, så det beder jeg alle respektere. Peter var ud over at være Danmarks bedste dommer nogensinde et unikt væsen og en af mine bedste venner. Han vil savnes verden over,« skrev Kenn Hansen.

Peter Mikkelsen blev 58 år og har de seneste år været bundet til en kørestol, efter at en frygtelig kræftsygdom spredte sig og lammede hans ene side.

Læs også: Verdens bedste dommer: Et liv i sort

Han stoppede dommerkarrieren som 38-årig i 1998 efter blandt andet at have været til VM i 1990 og 1994 samt EM i 1992 og 1996.

Han er på flere fodboldsider på nettet med på listen over alle tiders 10 bedste fodbolddommere, og organisationen IFFHS, der laver statistik over fodboldhistorie og -statistik, kårede ham i 1991 og 1993 til verdens bedste.

I 2014 blev han af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) hædret med en særlig dommerpris. Fifas Special Referee Award gives til dommere, der har dømt på topniveau i deres hjemland i mindst ti år og har dømt mindst 20 internationale topkampe.

Efter karrierestoppet som dommer blev Peter Mikkelsen ansat som dommerbedømmer af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

I 2018 udkom bogen ‘Mit liv i sort’ – en bog om den gamle Fremad Amager-dreng – skrevet af tidligere journalist på Østerbro Avis, Simon Kratholm Ankjærgaard.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

B.93 må nu skrive kontrakter med kvinder

Bandekonflikt: 39-årig mand anholdt for drabsforsøg