Karina og Louise med de poetiske luftballoner. Søstrene vandt en gratis bod i Tivoli. Foto: PR
in , ,

Elsker 😍 Like 👍

Vindere af iværksætter-dyst i Tivoli: »Vi har det som Alice i Eventyrland«

For at støtte iværksætterlivet har Tivoli op til vintersæsonen kørt en konkurrence for iderige iværksættere, der kunne vinde deres egen bod.

Det blev de to søstre Karina Bernsdorf og Louise Brath, der vandt en bod til Vinter i Tivoli. De to iværksættere skaber poetiske luftballoner, der pynter og har et budskab om at huske fællesskabet.

Det er første gang, der udloddes en bod til Tivolis nyeste sæson ’Vinter i Tivoli’, der løber fra 1. til 24. februar.

»Vi blev så glade, da vi hørte, at vi havde vundet. Vi havde slet ikke troet, at vi ville komme blandt de sidste tre. Det betyder virkelig meget, at andre kan lide vores koncept. Det har givet os modet til for alvor at tro på det. Nu er der intet, der kan stoppe os,« fortæller Karina Bernsdorf, der er idékvinde bag konceptet.

LÆS OGSÅ: Tivoli lyser op i vintermørket

Søster og sparringspartner Louise Brath fortsætter:

»Vi har det som Alice i Eventyrland, der følger efter kaninen, som hopper ned i et hul. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi er klar til for alvor at kaste os ud i iværksættereventyret.«

BlowBallBlow er dekorative luftballoner i miniformat – lige til at pynte i børneværelset eller stuen.

De forskellige prints er håndtegnede og siden digitalt printede på et naturligt tekstilmateriale med håndsyede og håndklippede skinddetaljer. Ballonerne findes i 50 forskellige design- og farvekombinationer.

LÆS OGSÅ: Verdensstjerne kommer til Tivoli

Der følger altid et budskab med luftballonerne fra BlowBallBlow.

I den aktuelle kollektion er temaet Magic Woods med naturmotiver, hvor skyer og træer pryder luftballonerne, der er dog også et klassisk motiv som striber.

Når man køber en ballon går 10 kr. til Danmarks Naturfond, og ideen bag produktet er, at det skal sætte tanker i gang.

nmb

Bandekonflikt: 39-årig mand anholdt for drabsforsøg

Strygekvartet spænder buen