Foto: AVK
in , ,

Volleyball: AVK fik flot comeback i bundopgør

SUNDBYVESTER: Der var lagt op til et spændende bundopgør i Sundbyhallen i søndags, da Amager Volleyball Klubs førsteherrer fik besøg af Aalborg Volleyball i VolleyLigaen. Amager vandt det første opgør 3-2 i Aalborg i efteråret i en kamp fyldt med nerve og spænding. Opgøret i søndags viste sig heller ikke at fejle på den konto.

Aalborg lagde bedst ud og vandt de to første sæt med sætscoren 22-25 og 20-25. Amager var godt på vej, men manglede lige det sidste. Det kom der styr på i tredje og fjerde sæt, hvor aftalerne kom på plads og Amager tydeligt viste, at de er bedre end hvad de viste de to første sæt. Sætscorene var 25-18 og 25-15.

Derfor skulle kampen afgøres i en tie-breaker, og her kørte Amager videre på bølgen fra de to forrige sæt, vandt sættet 15-12 og dermed kampen 3-2. Det er den anden sejr for det nyoprykkede Ligahold fra Amager, som i denne sæson er i gang med at etablere holdet i ligaen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Nu kan du få Hawaii- take away i Birkegade

Alle AB Tårnby-kampe foreviges