Malene Kjærgård er en af dem, der optræder, når Vinterjazz løber af stablen. Foto: PR-foto

Kom til jazzfestival på Islands Brygge

BRYGGEN: Kulturhuset Islands Brygge kan byde på fem koncerter under årets Vinterjazz. Det hele starter 8. februar kl. 20.30, hvor Vesterbro Trio åbner festivalen. Her vil de blandt andet spille deres nyeste album, der er indspillet i Mark Knopflers studie »British Grove« i London.

Fredag 15. februar kl. 20.00 er det Anna Kruse, som synger Edith Södergran. Sidste år udkom ’Himlens Rand’, som er Anna Kruses fortolkninger af Södergrans digte. Til Vinterjazz 2019 fremfører Anna Kruse og Edith Band de svenske toner og tekster.

Lørdag 16. februar kl. 20.30 giver Malene Kjærgård Group lytterne en kombination af sine egne kompositioner og fortolkninger af den amerikanske sangskat.

Weekenden efter spiller DoktorDoktor fredag 22. februar kl. 21.00. Det syv mand store københavnske orkester spiller håndspillet hiphop. Og lørdag 23. februar kl. 21.00 klinger festivalen ud, når Banana Republiq indtager scenen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Sportschef: Optag Peter Mikkelsen i fodboldens Hall of Fame

Debat: BR på Nørrebrogade – hvor er det trist, at I lukker