Kunstneren Shefali Ranthe udstiller hos Galleri Puls Art. Pr-foto

International kunst på Galleri Puls Art

UDSTILLING: Efter ti år i udlandet med adskillige udstillinger rundt om i verden vender danske Shefali Ranthe tilbage til Danmark.

Hendes første soloudstilling åbner lørdag 9. februar på Frederiksberg hos Galleri Puls Art, Smallegade 42, og med den vil hun gerne skabe mere positivitet og livsglæde i danskernes hverdag.

Shefali Ranthes værker kredser om at finde ind til glæden i livet på trods af modgang og tidligere traumer.

»For mig er det vigtigt at give en bestemt følelse til beskueren af mine malerier. Jeg vil gerne have, at folk kan finde ind til deres indre barn og mærke glæden ved livet – der er nok katastrofer ude i verden, men det betyder ikke, at vi ikke må nyde livet. Det må vi gerne, og det er vigtigt,« fortæller Shefali om sin udstilling.

Shefali blev som barn adopteret fra Bangladesh og har boet stort set hele sin ungdom i Skive og Aarhus.

Dog blev det jyske skiftet ud med en bopæl i Dubai, hvor hun i mange år drev sin egen kunstskole, side om side med, at hun udstillede rundt om i verden.

Senest har hun i 2017 udstillet i National Art Museum i Beijing, Kina, og på nationalgalleriet i Dhaka, Bangladesh i 2018.

Hendes kunstværker hænger dermed i hjem over hele verdenen også hos Kronprins Frederik, der faldt for Shefalis abstrakte og farverige malerier i Beijing.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Bogen om Kim Larsens liv er lun og Larsensk

Jazz Matiné i den Gule Villa