Mandag aften var omkring 200 borgere mødt op til demonstration foran rådhuset for at protestere mod af tre ejendomme til Blackstone. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Nej tak til boligsalg til Blackstone

VED RÅDHUSET: Det er koldt og mørk denne mandag aften 28. januar kl. 18 foran rådhuset. Omkring 200 borgere er mødt op for at vise deres utilfredshed med, at Frederiksberg Boligfond har solgt de tre ejendomme, Den Sønderjyske By, Svalegården og Peter Bang Hus, til den amerikanske kapitalinvestor Blackstone.

Inde på rådhuset skal der være kommunalbestyrelsesmøde, hvor Balder Mørk Andersen (SF) og Thyge Enevoldsen fra Enhedslisten har spørgsmål om netop salget på dagsordenen. Sagen er også på den lukket dagsorden denne aften.

Et skøde fra 1932

Missionen med demonstrationen er at uddele rævekager til politikerne, da beboerne i de tre ejendomme ikke føler, at de er blevet hørt, da deres boliger er blevet solgt til Blackstone uden, at de er blevet hørt.

En af knasterne i sagen er et skøde fra 1932, hvor beboerne mener, at de har forkøbsret til deres boliger.

I skødet fra 1932 står der, at Frederiksberg Kommune har forkøbsret, men kommunen har takket nej til tilbuddet, og har i stedet fået en anvisningsret til nogle af boligerne. Sådan står sagen lige nu.

Fonden er sælgeren

Borgmester Jørgen Glenthøj (K) var mandag aften ude og hilse på demonstranterne.

Til TV2Lorry sagde han, at Frederiksberg Kommune ikke har noget ansvar i forhold til lejernes forkøbsret, da det er Frederiksberg Boligfond, der sælger.

Glenthøj fortalte til Lorry, at kommunen har sat to eksterne advokater på sagen, der blev drøftet for lukkede døre på rådhuset efter kommunalbestyrelsesmødet.

Politikere kiggede forbi

Nogle af de politikere, der kiggede forbi og hilste på demonstranterne var blandt andet Lone Loklindt (R) og Michael Vindfeldt (S).

Beboerne kæmper videre for deres sag, mens kalenderbladene bliver vendt dag for dag i de ti uger, som beboerne har for at kunne stifte en andelsboligforening eller ej.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Rocker løslades i sag om drabet på Nedim Yasar

Nul renovering: Bavnehøj Skole ramt af loftet