Nedim Yasar den 3. februar 2017. Han blev dræbt 19. november 2018 på Hejrevej i Nordvest. Foto: Nicolai Tobias/ Ritzau Scanpix
in

Rocker løslades i sag om drabet på Nedim Yasar

DRAB: En 35-årig mand er tirsdag blevet løsladt efter et grundlovsforhør, der startede klokken 09.30 ved retten på Frederiksberg. Manden er den fjerde sigtede i sagen om drabet på Nedim Yasar.

Dommeren udtalte efter det to timer lange grundlovsforhør, at der ikke er tilstrækkelig begrundet mistanke til at fængsle manden, skriver TV 2 Lorry.

Den 35-årige sigtes for manddrab ved i forening med tre personer at have begået drabet på Nedim Yasar. Han er ikke sigtet for at have affyret de to dræbende skud, som politiet mener, at en af de andre sigtede står bag.

Ifølge TV 2’s oplysninger har han indtil for ganske nylig været et særdeles højt placeret medlem af rockergruppen Satudarah. Den 35-årige er tidligere idømt syv års fængsel for et drabsforsøg i Københavns-området, og ifølge TV 2’s oplysninger kendte han Nedim Yasar.

I december blev tre personer varetægtsfængslet i sagen, og de sidder stadig fængslet. To af dem er sigtet for drabet, mens den tredje er sigtet for at deltage i planlægningen. De tre fængslede er mellem 22 og 25 år gamle, og der er nedlagt navneforbud i sagen, skriver TV 2 Lorry.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Planer for Prins Henriks Skole udsat igen

Nej tak til boligsalg til Blackstone