Frederiksberg er det sted i landet, hvor flest har brug for hjælp til at blive forældre. Modelfoto: Bo Børresen

Wow 🤩 Like 👍

Hver ottende baby på Frederiksberg fødes efter kunstig befrugtning

FERTILITET. Frederiksberg er det sted i landet, hvor flest har brug for hjælp til at blive forældre. Hvert ottende barn kommer til verden som følge af kunstig befrugtning. ‘Projekt baby’ begynder for sent, lyder det fra Dansk Fertilitetsselskab.

TENDENS: Når du ser en gravid mave på Frederiksberg, så er det langt fra sikkert, at den er resultatet af en traditionel omgang lagengymnastik.

Hele 12,5 procent af alle graviditeter på Frederiksberg har krævet et besøg på en fertilitetsklinik. Det viser beregninger udført af DR på baggrund af en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.

Frederiksberg er det sted i landet, hvor der – målt pr. indbygger – fødes flest børn efter kunstig befrugtning. Gentofte indtager andenpladsen på den lidet flatterende liste, mens Tønder, Faxe, Lolland og Guldborgsund er de kommuner, hvor færrest har brug for hjælp. Her undfanges omkring 95 procent af alle børn på naturlig vis.

Læs også: Fra ufrivillig single til selvvalgt solomor

Karriere før børn

Årsagerne til at så mange Frederiksberg-borgere må ty til kunstig befrugtning er mange. En af hovedforklaringerne er, at kvinder på Frederiksberg – ifølge Danmarks Statistik – er omkring to år ældre end landsgennemsnittet, når de bliver mødre for første gang.

Det er almindelig kendt, at fertiliteten daler i takt med, at kvinden bliver ældre. Formand for Dansk Fertilitetsselskab, Elisabeth Carlsen, siger:

»Folk i byerne venter generelt for længe med ’projekt baby’. Bykulturen er anderledes end på landet. Byboerne vil opnå en masse, mens folk på landet måske har knap så travlt med at nå en masse, før de får børn.«

Elisabeth Carlsen peger på, at mange byboere ønsker længere uddannelse og karriere, før de bliver forældre. Hun råber imidlertid vagt i gevær:

»Barnløshed er blevet en folkesygdom. Der er behov for en holdningsændring,« fastslår Elisabeth Carlsen og uddyber:

»Der er mange unge, som lige skal have styr på uddannelse, karriere, bolig og børneværelser, før de indleder ’projekt baby’. Men fertiliteten har altså en tidsgrænse, og det er ikke så nemt at få børn, når man har rundet 35 år.«

Flere bliver solomødre

En anden væsentlig forklaring på det voksende antal fertilitetsbehandlinger er, at flere og flere kvinder vælger at blive solomødre. Sædbanken Cryos anslår, at 70 procent af al donorsæd til det danske marked i dag går til enlige kvinder.

Ifølge Dansk Fertilitetsselskab er der på blot fem år sket en stigning på næsten 50 procent i antallet af danske børn, som er født af solomødre. I 2013 blev der født 449 børn af fertilitetsbehandlede solomødre, mens tallet i 2017 var steget til 658 børn.

Selvom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende solomødre er faldende, så har solomødre i gennemsnit rundet de 33 år, når de vælger at få deres første barn, mens gennemsnitsalderen for landets andre førstegangsfødende ifølge Danmarks Statistik er 29,2 år.

Størstedelen af kvinder, der bliver solomødre, vælger det som en ’nødløsning’, når plan A om at finde en mand at stifte familie med, synes uopnåelig inden for overskuelig fremtid.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Anlægsloft spærrer for Kødbyen

31 kystlivreddere bestod prøven i Øbrohallen