Helle Bonnesen, Konservative Folkeparti, Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune. Pressefoto

Debat: Regnvejr og modvind

Af Helle Bonnesen
Medlem af Borgerrepræsentationen (C)

 

Jeg drikker sjældent kaffe. Gudskelov. For ellers havde jeg da fået den galt i halsen, da jeg læste om de udskudte projekter på grund af anlægsloftet.

Med Enhedslisten i spidsen kritiserer både Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Alternativet den borgerlige regering for ikke at have ambitioner for vækst i Hovedstaden. Må jeg lige så stille nævne Lynetteholmen og Holmene. Større og mere ambitiøse planer er ikke set længe.

Og må jeg også lige nævne, at de borgerlige partier sidder på 13 ud af 55 pladser i Borgerrepræsentationen. Vi kunne ønske os, at der var flere. Indrømmet. Men vi kæmper, hvad vi kan, for at få hverdagen til at fungere i København, om det så gælder metro, skoler, cykelstier, arbejdspladser, grønne åndehuller, klimasikringer, gode institutioner eller omsorg for dem, som har brug for det.

Men at indikere, at de borgerlige partier er årsagen til besparelser, overskridelser af budgetter, manglende vækst og dårlig trafiksikkerhed for nu at nævne nogle af alle påstandene; det kan næsten kun fremkalde et smil på læben. Tror de glemte at nævne regnvejr og modvind.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Konkurrence: Tivoli lyser op i vintermørket

Amager til seksdagesløb