Tidligere bandemedlem Nedim Yasar blev skudt og dræbt på Hejrevej, da han var på vej hjem fra sin bogreception for bogen 'Rødder'. Foto: Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix
in , ,

Mand sigtet for medvirken til drab på tidligere bandeleder

Københavns Politi har anholdt endnu en mand for medvirken til drab på radiovært, forfatter og tidligere bandeleder Nedim Yasar.

Læs også: Bogen om Nedim Yasar er rørende og oprørende

Politiet skriver på Twitter, at den anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Frederiksberg Ret i morgen.

Derudover ønsker politiet ikke at kommentere på sagen.

Læs også: To mænd anholdt for drabet på Nedim Yasar

Nedim Yasar var på vej væk fra en bogreception for hans bog ’Rødder’, der fortæller hans historie og vej ud af bandelivet, da han blev skudt i sin bil 19. november sidste år.

I december blev tre mænd sigtet og varetægtsfængslet. En af dem gik ifølge politiet over til den bil, hvor Nedim Yasar sad og skød ham to gange i hovedet.

De nægter sig alle skyldige i anklagerne.

Læs også: Tre mænd kræves fængslet for drab på Nedim Yasar

Simon Reenberg

Om journalisten Simon Reenberg

Jeg er ansvarlig for minby.dk og Facebook-siden af samme navn. Har du et tip til en god historie i København, så skriv til mig på info@minby.dk.

Billeder: Den sidste uge med broen over Sortedam

Vær med til at lave nye løsninger