Kirkeklokkerne fra Kristkirken fylder stadig klummeskribenten med glæde og vækker gode minder. Foto: René Mølskov
in

Elsker 😍 Like 👍

Kirkeklokker i surround

Af Githa Schultz

 

KIRKEKLOKKER: Jeg har et særligt forhold til kirker og kirkeklokker. Kirker fordi min mor i mere end 30 år var knyttet til Herstedøster Kirke som kordegn og kirkesanger og jeg selv var grønsmutte spejder i Kristkirken ved Enghave Plads, dekoreret med fine små stjerner på den grønne uniform. Klokker fordi de har været ensbetydende med gode sanseoplevelser på mit barndoms Vesterbro.

Når Kristkirkens klokker slog det første slag kl 08, vidste jeg at nu måtte jeg tage benene på nakken og spurte ud af døren fra 4. sal i Haderslevgade 27 og at jeg allerede var sent på den. Det tog cirka 2 minutter at nå timen på Enghave Plads Skole nu Tove Ditlevsens Skole og klokkens sidste bimlen nåede næsten aldrig at ringe ud, før jeg sad med fingerens paratviden oppe i timen.

Jeg er medlem af Folkekirken. Guderne eller måske bare Gud skal vide at jeg gennem livet et par gange ikke har overholdt de 10 bud til punkt og prikke. Men jeg er aldrig blevet straffet af hverken Gud, staten eller mine forældre og går trofast i kirke indimellem. Jeg har heller ikke tvungen mødepligt i min Folkekirke. Men kommer der af ren og skær lyst og fordi jeg dybest set tror på alt og intet. Men er overbevist om at Jesus har levet. Kan godt lide fortællingen om Gud og Jesus. Måske var Jesus den tids hippie. Alle omkring ham var på koncentreret valmue og så psykedeliske ting. At Jesus kunne gå på vandet, kan jo skyldes klimatiske forandringer i området og alt måske var frosset til is eller synet var fatamorgana på Dødehavet. Og som Sokrates har sagt. »Den eneste sande klogskab, er at vide, at du ved ingenting.«

Vi ved det ikke helt faktuelt, det der med at gå vandet eller forvandle vand til vin andet end det fungerer metaforisk i beretningerne om Jesus. Og historien om Jesus er god i min optik. Og den har givet mig en god opvækst uden at kræve min fulde dyrkelse, men har altid givet mig bevægelse til ubetinget frihed til livet og aldrig blandet sig eller givet mig skyldfølelse.

Om foråret den dag idag, når luftbrisen fra Vesterbro vækker mig ind ad morgenvinduet er der som regel altid en kirkeklokke i baggrunden. Og selvom de også ringer aftenslag fra Sct. Matthæus Kirken generer det mig aldrig. Så vidt jeg kan høre ringer Kristkirken med uformindsket styrke, mens Sct. Matthæus Kirken har lidt mere stille klokkeslag . De bimler også samtidigt. Kirkeklokker i bedste surround sound – sendetid 24/7.

Folkekirken som institution har været massivt under pres og mange vil ikke betale kirkeskat. Man kan jo som udmeldt af Folkekirken glæde sig over at man lever i et land hvor frivilligheds princippet fungerer i forhold til andre lande, hvor tro både er politisk og religiøs tvang. Men tænk sig også hvor omstillingsparat Folkekirken er i den her del af landet. Alle de tilbud der er i kirkerne uden du skal vise adgangsbillet i form af betalt kirkeskat. Skatten er jo til for også at bevare og vedligeholde de smukke bygninger. Og naturligvis aflønne personale, der også er en del af offentlige uddannelser.

Bryllup, barnedåb, konfirmation, begravelser traditionelle kirkehandlinger. Folkekirkernes omstillingsparathed og følge med i tiden, tilbyder også koncerter, stillemeditationer, foredrag, jazz, udflugter og meget andet. Og som regel er det helt gratis, også selvom du ikke betaler kirkeskat.

Den bedste musikalske oplevelse af nyere dato foregik i Kristkirken for nogle år siden i forbindelse med Påsken. Teatret Gorgerne opførte Andrew Lloyd Webbers ”Jesus Christ Superstar”. En af mine absolutte yndlingsmusical, jeg har set mere end ni gange både i Danmark og rundt omkring i verden. Og jeg sad naglet til kirkebænken på første række. Og nød hvert sekund, der var helt tro mod LP originalindspilningen fra 1970’erne.

Det mest mærkelige var at forestillingen, var helt gratis, men til gengæld vokalt og instrumentalt meget bedre end versioner betalt i dyre domme i andre versioner på alverdens teaterscener.

Så når klokkerne bimler igen klokken 8, ringer den endnu et skønt minde ind i perlerækken af gode minder.

Der er folk her i byen, som er ramt af kirkeklokkeallergi, -hangover og -intolerance. Som om søndagen gerne så kirkeklokkerne aflivet. For mig ville det være mord på mine barndomsminder og gode oplevelser. Trofast har de ringet siden mit første leveår på Vesterbro og er en kær lydven i lyst og nød.

Historiske genstande stjålet: Nu beder museum om hjælp

23-årig mand påkørt af tog efter slagsmål