Parkeringshus i Ørestad. Arkivfoto: Michael Paldan
in , ,

Sur 😠 Like 👍

Sag om parkeringspriser i Ørestad forventes for retten i 2020

ØRESTAD: I december fik fire beboere i Ørestad bevilget fri proces til at stævne Københavns Kommune og staten for via By & Havn at kræve for høje parkeringspriser i Ørestad (læs artikel om dette her).

Parkering i Ørestad koster 12.000 kroner om året, mens beboere i brokvartererne kan få en parkeringslicens for helt ned til 100 kroner om året.

De fire beboeres advokat, Ole Liedke, har opsummeret en tidshorisont for retssagen. Selve stævningen forventes udtaget i februar eller marts.

Så vil retten bede de sagsøgte om svarskrifter, formentlig med en frist på fire uger, men fristen kan forlænges, hvis de sagsøgte beder om det.

Retten kan bestemme, at der skal udveksles yderligere processkrifter mellem parterne, og advokaten forventer, at skriftvekslingen er afsluttet til efteråret. Så indkalder retten til et retsmøde, hvor sagen bliver berammet til hovedforhandling, hvor sagen bliver gennemgået, procederet, og der afsiges dom.

Berammelsestiden er typisk seks-ni måneder, så hovedforhandlingen forventes i foråret eller sommeren 2020.

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Klatreskov på vej i Søndermarken

Demente og døende plyndret på plejehjem