20 børn går på scenen i forestillingen ¿Mod alle odds¿ og fortæller om deres liv. Kig med på Betty Nansen Teatret lige frem til og med 2. februar. Pr-foto: Betty Nansen

‘Mod alle odds’ fortalt af børn

FORESTILLING: Det er hårde og barske fremtidsvisioner, der serveres på de skrå brædder på Betty Nansen Teatret, når 20 børn går på scenen for at fortælle om deres fremtid som voksne.

Det sker i forestillingen ’Mod alle odds’, der spiller frem til og med 2. februar. Billetter kan købes på teatret.

Iscenesat fremtid

Forestillingen er Fix&Foxs nye forestilling, der iscenesætter 20 børn om deres fremtid.

Børnene er castet ud fra blandt andet deres sociale baggrund. På scenen fortæller de om deres fremtid som voksne, hvis de skal leve op til statistikkerne om social arv.

’Mod alle odds’ er baseret på omfangsrigt materiale fra Danmarks Statistik.

Baseret på de tal fremskriver Fix&Foxy de 20 børns liv så videnskabeligt som muligt.

Fix&Foxy har lavet teater i ti år.

Den sociale arv

»Jeg bliver kun 42 år. Jeg dør i 2046, hvor jeg omkommer i et færdselsuheld. Jeg anklager ingen for, at forholdene er, som de bliver,« lyder det fra en lille dreng, der er med i forestillingen.

Det er den prisbelønnet instruktør Tue Biering, der står bag forestillingen.

Han fortæller lidt om forestillingen:

»Statistikkerne viser, at vi stadig kæmper med en tung social arv, som det er svært at ryste af sig. Det er noget, vi ved, men noget vi ikke rigtig kan lide at se i øjnene,« siger han.

Forestillingen spiller på Betty Nansen på Frederiksberg Allé lige frem til og med 2. februar.

Der spilles onsdag-fredag kl. 20.00, lørdag kl. 16.00 og søndag kl. 15.00.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Pas på din hjernemasse med en cykelhjelm

Slut med køer på Bondegården