Kim Larsen blev i 1968 uddannet som lærer på det daværende Frederiksberg Seminarium (i dag Københavns Professionshøjskole, Nyelandsvej 27-29). På mandag er der Kim Larsen-aften på samme adresse. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Like 👍

Larsen-aften på hans gamle skole

ÅBENT ARRANGEMENT. 28. januar hylder Københavns Professionshøjskole Kim Larsen på den skole, hvor han i sin tid blev uddannet til lærer.

HYLDEST: Kim Larsen kunne som få samle en hel nation og sætte ord og toner til livet og det samfund, han levede i.

Lune Larsen blev i 1968 uddannet som lærer på det daværende Frederiksberg Seminarium (i dag Københavns Professionshøjskole, Nyelandsvej 27-29), hvor han efter eget udsagn komponerede ’Som et strejf af en dråbe’.

På mandag 28. januar kl. 18.30-21.00 byder Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse indenfor til en hyldest af netop Kim Larsen. Der er tale om et åbent arrangement med foredrag og diskussioner om Kim Larsens univers, folkelighed og ikke mindst sang.

Lars Løkke indleder

Efter at rektor Stefan Hermann har budt velkommen taler statsminister Lars Løkke Rasmussen om Kim Larsens folkelighed og betydning.

Sidenhen vil der være oplæg ved Jens Andersen, der er forfatter til en Kim Larsen-biografi. Endelig vil anmelderen og forfatteren Klaus Lynggaard tale om blandt andet højskolen og sproget hos Larsen.

Imellem oplæggene vil der blive diskuteret og sunget fra Larsens skatkiste, ligesom Jens Andersen vil signere sin bog om Larsen ’Mine unge år’.

Dørene åbnes kl. 18.00 og lukkes kl. 18.30. Der er mulighed for at købe øl, vin, sodavand og sandwich. Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

SIDSTE NYT: DER ER IKKE FLERE PLADSER TIL ARRANGEMENTET. Du kan blive skrevet på venteliste her.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Nytårskur i medborgercentret

Cykelpigen i Ravnsborggade tager et styrt