Den sorte Audi, der er efterlyst i forbindelse med knivdrabet nytårsnat i Borgergade. Foto: Københavns Politi
in ,

Ked 😭

Nytårsdrab: Politiet offentliggør billeder

Politiet mangler fortsat et gennembrud i opklaringen af sagen om knivdrabet på en 19-årig mand nytårsnat. Den 19-årige blev knivstukket i Borgergade og afgik ved døden.

Københavns Politi har tidligere søgt vidner i sagen, og nu offentliggør politiet billeder af en sort Audi stationcar, som politiet beskriver som ‘interessant for efterforskningen’.

Den sorte Audi stationcar har et registreringsnummer, der formentlig starter med bogstaverne BD. En sådan bil kørte kl. ca. 0415 kort efter drabet ad Gothersgade i retning mod Kongens Have, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser vidner til nytårsdrab

“Det er politiets opfattelse, at bilen er interessant for efterforskningen og personerne i den kan have vigtig viden om drabet,” skriver politiet.

I forbindelse med efterlysningen offentliggør politiet billeder fra overvågningskameraer i Gothersgade.

Foto fra overvågning i Gothersgade.

Eventuelle vidner, der har set bilen på stedet eller i øvrigt har kendskab til den, kan henvende sig på telefon 114.

LÆS OGSÅ: Mand knivdræbt nytårsnat

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Mediegymnasium inviterer indenfor

Kanoner, kristendom og meningen med livet