Foto fra overvårningskamera af de to formodede brandstiftere. Foto: Københavns Politi

VIDEO: To mænd efterlyst for brandstiftelse

Københavns Politi efterlyser to mulige gerningsmænd til en sag om brandstiftelse mod restauranten ‘Det Grønne Køkken’ på Nørrebros Runddel. Episoden fandt sted lørdag 29. september kl. 21.45.

“Ved branden skete der stor skade på restauranten, ligesom der opstod overhængende fare for personers liv i den beboelsesejendom, hvor restauranten ligger,” oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

En person er i øjeblikket fængslet i sagen, men nu efterlyser politiet yderligere to mulige gerningsmænd, som fremgår af et offentliggjort videosekvens.

Gerningsmændene beskrives som:

B: Mand, ca. 175-185 cm, almindelig af bygning, iklædt sort jakke, sorte bukser og mørke sko.
C: Mand, ca. 185-195 cm, spinkel til almindelig af bygning, iklædt sort jakke/hættetrøje med hvidt tryk på brystet, mørkegrå bukser, mørke sko med hvid sål. Gerningsmand C bar på en mindre sort rygsæk.

Henvendelser om identiteten på de mulige gerningsmænd kan rettes til 1-1-4.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Klumme: Fællesskabet bløder, når skatten sættes ned

Kunstnerisk samlingspunkt kommer til Kødbyen