Bo Schiøler gik på pension efter 44 år på Vesterbro Ungdomsgård. Han fandt hurtigt ud af, han havde for meget liv tilbage til at sidde stille. Foto: René Mølskov

»De skulle bare vide, hvor meget vi lever«

SENIORER. Bo Schiøler er kendt fra Vesterbro Ungdomsgård, men insisterede efter sin pension på at lave musik for seniorer. Han er albumaktuel med – Passion – sange fra et levet liv- og har for nylig optrådt på Vesterbro igen.

Kattejammer: Hvis navnet Bo Schiøler ikke straks vækker genklang hos dig, så bare vent til, at du hører, hvad han har brugt livet på.

Han var nemlig gennem 44 år hus-poet og kulturindpisker på Vesterbro Ungdomsgård.

Det er den nu 73-årige Bo Schiøler, vi kan takke for 32 album-udgivelser fra Ungdomsgården, hvor det første, Kattejammer Rock, netop har haft 40 års jubilæum.

Han er stortalende og pauser sjældent sin fortælling. Det ene ord tager det andet, og man fornemmer, at han faktisk har både modet og evnerne til at tale tydligt og ærligt til sit publikum.

»Du skal lige vide, at når jeg siger ’hva?’ mere end andre folk gør, så er det fordi jeg på mine senere dage fået lidt tinitus, og det er ikke en hyletone, det kan min fætter Lars fortælle om, nej, jeg har sådan noget, jeg kalder Vesterhavet, der siger sådan schhh.«

Han sætter elkedlen i sving og tilbyder te, instant-kaffe og sødemiddel eller sukker.

Imens han lader ordene flyde gennem køkkenet er det let at fornemme, at Bo Schiøler måske nok er kendt som musiker, men først og fremmest er historiefortæller.

Han sætter ordene på pause, mens han rører sødetabletterne ud i sin te, og fortsætter sin fortælling.

»Så fik jeg på et tidspunkt et par høreapparater, men de skruede også op for Vesterhavet. Så nu ligger de i skuffen og er ikke rigtig kommet i brug.«

Han fortæller hurtigt, og ærligt. Han giver nogle ekstra detaljer undervejs, som ikke er nødvendige, men som løfter historien og tegner levende billeder i hans fortælling.

Ikke klar til pensionen

Hans fortælling handler om musik. Om at leve livet ærligt. Og ikke mindst om at turde leve, selvom man bliver ældre.

»I 2011 blev jeg pensionist efter 44 år på Vesterbro Ungdomsgård. Jeg sad og kiggede ud i mørket og overvejede livet. Jeg har altid været lidt rastløs, så jeg kunne altså ikke sidde der og se fjernsyn hele døgnet. Om end Bruce Willis gjorde, hvad han kunne, og skød og kyssede det bedste han havde lært, så var jeg nødt til at gøre noget fornuftigt. Og heldigvis kunne jeg slet ikke lad være at lave musik. Sangene stod i kø og bankede på døren,« fortæller han.

700 sange fra Schiøler

Det er gennem årene blevet til flere end 700 sange og selvom han har været glad for at stå bag 40 børn og unge med en guitar, der, som han siger ’af og til stemte’ så er han også tilpas i rollen forrest på scenen.

Han var hurtigt klar over, at han ikke var færdig med at lave musik, selvom han egentlig havde trukket sig fra scenen.

Men jeg vidste, at hvis jeg skulle lave en plade, så skulle det være for seniorer. For det kender jeg. Og jeg har det som alle andre pensionister; Nogle dage, har jeg mere ondt i ryggen, når jeg står op, end da jeg gik i seng. Og nogle dage lægger jeg flere penge på apoteket end i Superbrugsen,« siger han.

Selvom han hele tiden har en sjov kommentar til det at blive ældre, så har han også en voksende bevidsthed om at han ikke længere er i begyndelsen af livet.

»Tankerne om liv og død fylder mere, og der er nogle ting, hvor ved, man skal skynde sig for at nå det. Min kone og jeg har et lille hus i Odsherred, og når man så satte en busk, kunne jeg ikke lade være med at tænke, er den til os eller til børnebørnene,« siger han.

Alder ingen hindring

Han drikker te og holder sig fra sukker. For selvom han hans seneste udgivelse sammen med sit band, ’Skavankerne’, hedder ’Passion’ med undertitlen ’Sange fra et levet liv’, så vil han gerne nyde mange år endnu.

»Der er jo mange ting omkring tid og alder. Jeg har lavet en sang, der hedder alder, ingen hindring. Og den blev til, da jeg en dag stod på toppen af et bjerg. Da tænkte jeg, at det er nok sidste gang, at jeg står heroppe. Jeg kunne mærke benene værke og hev efter vejret. Og der er også nogle ting, man realistisk må sige, at man ikke når. Jeg får nok aldrig set Tibet, selvom jeg gerne ville,« siger han og fortsætter:

»Det bliver meget presserende at vælge dine snapse, når du kommer op midt i 70’erne,. Det må man se realistisk på sine valgmuligheder. Jeg er jo enormt glad for, at jeg har været i en branche, hvor jeg kunne blive ved efter pensionsalderen. For jeg tror at mange, især for mænd, har det hårdt, når de går på pension.

Levende koncerter

Har for nyligt spillet releasefest i Kristkirken på Vesterbro

Når Bo Schiøler og Skavankerne går på scenen er det med en livlig og storsnakkende Bo Shciøler.

»Jeg blander snakke om livet på Vesterbro og i Vesterbro Ungdomsgård med koncert. For vi ramte på en eller anden måde noget, som folk stadig forholder sig til. Og jeg tror på samme måde, at vi lige nu rammer noget, som særligt det ældre publikum kan relatere og forholde sig til,« siger han.

De skulle bare vide

Den sidste tredjedel af livet er langt fra på pause. Sådan som mange børn og unge ifølge Bo Schiølers erfaringer ofte forestiller sig.

»Vi lavede jo enormt meget tater på Vesterbro Ungdomsgård. Og når vi så øvede teater med børnene og talte om gamle mennesker, kunne jeg mærke, at de vidste nul og niks om det at være i 60’erne eller 70’erne,« siger han og fortsætter:

»De troede altid, at det var sådan nogle færdige, opbrugte nogle. Og de skulle bare vide. De skulle bare vide, hvor meget vi tvivler. Hvor meget, vi er i bevægelse, føler ting, tænker over ting, håber på ting.«

Han håber, at hans musik også kan blive brugt i undervisningen på skolerne, for at hjælpe forståelsen mellem generationer på vej. Men i første omgang er det en koncert om og for hans jævnaldrende generation. Bo Schiøler har boet i Lundsgade på Østerbro gennem mange år.

Se mere på: www.boschioler.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

By & Havn lover: Fiskerhavnens Venner bliver inviteret igen

Nikolaj & Piloterne i luften igen