Frostbrødre er en rejse ind i den nordiske mytologis univers. Foto: PR

Frostbrødre på Teatret Zeppelin

TEATER: Teatret Zeppelin har fredag 26. januar premiere på den episke familieforestilling Frostbrødre. Forestillingen henter inspiration fra den nordiske mytologi og byder på stor scenografi, levende skuespil, smukke effekter og livagtige dukker.

Frostbrødre er en rejse ind i den nordiske mytologis univers. I Midgård, som er menneskenes verden, blander guderne sig, da følelsen af jalousi vokser hos en ung dreng, der ser sig gal på sin bror, som er en meget mere lovende kriger end ham.

Forestillingen er en genopsætning af den anmelderroste opsætning fra 2016, men med omfattende ændringer i manuskriptet.

Forfatterne Mie Brandt og Lene Skytt har givet forestillingen et betydningsfuldt dramaturgisk løft, og fortællingen er blevet endnu flottere og mere vedkommende siden sidst.

Den unge viking Sune er ikke en modig kriger. Han er dødelig jaloux på sin populære lillebror Thorbjørn, der er Midgårds største krigertalent. I desperation over ikke at føle sig set og forstået lader Sune sig fortrylle af den mørke og lumske Loke.

Det bliver starten på et eventyr, hvor Sune må finde sin styrke og lære at lytte til sin indre stemme for at rette op på det hævntogt, der er vokset ud af hænderne på ham.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

René Mølskov

Om journalisten René Mølskov

Journalist med ansvar for Vesterbro Bladet. Jeg har en forkærlighed for lokale nyheder, politik og features. Jeg tror på, at Vesterbro Bladet kan gøre en stor forskel i bydelen. Kontakt mig altid gerne med tip om stort som småt.

Første kuld filmassistenter er klar

Beslutning om biblioteker og arkiv er udskudt