Domus Arkitekters visualisering af projektet. Midt i billedet ses stadiontribunens halvtag stikke frem bag ungdomsboligerne
in , ,

Sur 😠 Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Borgermøde om ungdomsboliger langs stadiontribune

FORHØRING. Tårnby Kommune indleder en forhøring om 48 ungdomsboliger, der ønskes bygget ved tribunen på Tårnby Stadion. Der er borgermøde 31. januar.

TÅRNBY: Ejendomsselskabet Tårnbyhuse vil bygge ungdomsboliger og en eventuel børnehave ved Tårnby Stadion, og i august besluttede Tårnby Kommunes Bygge- og Ejendomsudvalg, at kommunen går i gang med det nødvendige planarbejde, fordi der mangler ungdomsboliger.

Området er udlagt til rekreativt område og idrætsanlæg, så et boligbyggeri vil kræve en lokalplan og ændring af rammebestemmelserne.

Men først skal der gennemføres en forhøring. Blandt andet er borgerne i området inviteret til borgermøde torsdag 31. januar klokken 19.00-20.30 i Amagerhallen. Kommunen beder om, at man tilmelder sig senest 30. januar af hensyn til opstilling af stole, enten via www.borger.dk eller ved at ringe til 3247 1501.

Skriv hvad du mener

Projektet omfatter omkring 48 ungdomsboliger på 30 og 40 kvadratmeter, som tænkes placeret foran og i forbindelse med Tårnby Stadions betontribune.

Gennem bygningen etableres indgangskiler med direkte adgang til stadion. En eventuel børnehave kan blive placeret i forlængelse af ungdomsboligernes østlige side.

Projektet rummer også mulighed for en café, nye omklædningsfaciliteter og fælleslokaler i stueetagen.

Man kan også deltage i forhøringen ved at indsende ideer og bemærkninger til, at området ved tribunen ændrer anvendelse, via www.borger.dk inden 18. februar.

Kommunen behandler borgernes input, og så skal der tages politisk stilling til den videre planlægning.

Når den udmønter sig i et lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, kommer de i offentlig høring i otte uger.

 

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Sidste dage med broen over søen

Alle Lisbeths flagermus