Rebekka nyder roen i barndomshjemmet. Foto: Martin Sørensen.
in , ,

Til havs med Rebekkas sangskatte

MUSIK. Rebekka Søndergaard Mortensen, alias We At Sea, er klar med sin anden EP, som sender hende fra Amager og rundt i det ganske land på turné. Vi mødte hende i barndomshjemmet.

SUNDBYVESTER: Rebekka Søndergaard Mortensen, som står bag kunstnernavnet We At Sea, slænger sig tilbage i mors hjemmebetrukkede sofa og smiler.

»Hun har selv syet puderne, lavet vinduet derovre, mosaikgulvet, lampeskærmene og alle malerierne. Jeg har nok fået en del af kreativiteten fra hende. Man kan simpelthen ikke undgå at blive inspireret.«

Haveforeningsidyl

Vi er på besøg i barndomshjemmet i haveforeningen Bastiansminde ved Røde Mellemvej – hendes egen lejlighed i Sundholmskvarteret vrimler med håndværkere, fortæller hun. Rebekkas anden EP »Disappear« er lige udkommet – den har meget på hjertet, og mange af minderne herfra har været med til at forme tekster og musik for den 31-årige musiker.

»Dengang var det jo bare et lille kolonihavehus. Men min far er færing, og de kan noget med håndværk, så nu er det jo nærmest et stort biodynamisk hus. Jeg er vokset op med høns, egne urter og en jungle i haven om sommeren. Vi børn løb rundt til hinanden på alle gangene – et fredfyldt og trygt sted at vokse op.

Det har ændret sig meget siden da. Der er kommet folk til med en masse ressourcer, så der er meget iværksætteri, kreative typer, arkitekter, ingeniører og så videre. Lidt som et Christiania, der er sluppet for stofferne og bøllerne,« smiler Rebekka, som startede med guitaren og begyndte at skrive sange, da hun var teenager.

»Det trak i mig. Min far er organist, og det var sådan, jeg lærte at snakke færøsk: Gennem hans egne børnesange til færøske digte.

Jeg gik en kort periode på Dyvekeskolen, men jeg ville gerne noget mere musik, og her var Amager Lilleskole oplagt. I tredje rykkede jeg til Sankt Annæ i Valby, og jeg elskede at synge i kor. Jeg synger stadig i kirkekor og underviser i babyrytmik – der skal man lige passe på, for i min alder bliver man ret hurtigt skruk af dét,« griner Rebekka, som også studerer musikvidenskab på Københavns Universitet.

Kærlighed og kriser

Den musikalske inspiration i ungdommen var primært Radiohead og Björk:

»Der finder jeg en række kvindelige singer-songwritere, som jeg kan spejle mig i. Skandinavisk, indiepop, folk og over i det elektroniske.«

Efter Christianshavns Gymnasium og et ophold på Den Rytmiske Højskole begyndte Rebekka for alvor på sangskrivningen i 2010, og i 2015 udgav hun sin debut-EP.

»Man skal skrive ret meget, før man finder sin historie og sit udtryk – bare lade det strømme i stedet for at lade selvkritik bremse processen. Jeg skriver nok en sang, der kan bruges til noget, en gang om måneden. Jeg drømmer faktisk tit sange eller melodier og optager dem, så snart jeg vågner. Ellers kommer de tit, når jeg går ture,« fortæller hun.

»Jeg har tit haft svært ved at finde den rigtige forelskelse. Der er bare ting, der er svære i et forhold… Der er mennesker omkring mig, som har kæmpet meget hårdt, og det fylder meget i mine tekster, ligesom forholdene i Syrien og Palæstina. Al den uretfærdighed i verden påvirker mig også meget. At flytte folk, der flygter fra krigs og vold og ødelæggelse ud på en øde ø, mens man kalder sig civiliserede – det er der også en sang om.

Jeg er også blevet meget bevidst om relationerne mellem kønnene og mit eget selvbillede. Der er for eksempel sangen ’Carry Me’ om at blive set, som man er og fjerne sig fra den skam, man som kvinde kan komme til at trække ned over sig selv. Som kvindelig musiker bliver man stadig tit mødt med en form for mistænkelighed. ’Altså, du spiller jo ikke trommer, vel?’ Og det gør jeg faktisk. Man har alle muligheder, man skal bare tage dem – det er ikke forbeholdt drenge og mænd. Og det er ikke kun pigerne i skolen, der kan synge…«

Gensyn med Amager

We At Sea har nu udviklet sig til et fast band, som i de kommende måneder tager på danmarksturné med de nye numre.

»Der sker virkelig meget nu, og vi er blevet spillet meget i radioen. Jeg har en drøm om at spille i Amager Bio. Der har jeg stået som teenager og set op til andre, der har spillet…

Jeg er lige flyttet tilbage til Amager efter syv år på Nørrebro. Der var dårligt indeklima i lejligheden, og det gjorde noget ved mit humør. Der hvor man bor betyder faktisk meget for ens lyst og energi. Men nu kan det kun gå godt.

Det er skønt at bo ved Amagerbrogade i det kvarter, jeg kender så godt. Og så er der sket noget med området og butikkerne, kommet lidt mere stil over det. Men der er jo stadig den her Amager-charme over det, og den forsvinder forhåbentlig aldrig.

Og så har vi jo noget, som resten af København kan være misundelige på: Havet og Amager Fælled – så længe der da er noget tilbage af dén. Der er så meget plads og natur. Så det gør noget ved en, når politikerne begynder at fjerne det for at give plads til boliger, som man alligevel ikke har råd til. Der er nok noget mere at kæmpe for på Amager, og jeg har været med til demonstrationer og folkering om fælleden. Amager er på en måde et sidste tilholdssted for almindelige borgere i København.

Og så er der jo Urbanplanen, hvor jeg har kendt mange mennesker. Det er også et sted, jeg holder utroligt meget af. Al den her snak om bander og kriminalitet… Jeg tror, man tit glemmer, at det er helt almindelige mennesker, man snakker om. Men det ved man jo godt, når man kommer der. Det værste, man kan gøre, er at blive grebet af frygt – den vokser sig bare større.

 

Se mere: www.facebook.com/weatsea

LÆS OGSÅ:

Amager Bio åbnede med et brag

Juleørehænger med Shubi-sound

Høvdingen af fælleden giver slip

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Amager Bladet og City Avisen. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem snart 25 år på godt og ondt. Jeg går op i menneskers historier inden for kultur, sport, trafik, politik - og alle de andre ting, der påvirker folks liv og levned. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Prisen et nøk op i offentlig transport

Drop salget af kommunens ejendomme