Fridjof Nansen.

Fridjof Nansens Plads

LOKALHISTORISK: Lige hvor Østbanegade og Strandboulvarden mødes ligger en rolig plads, som forbinder de to gader, Fridtjof Nansens Plads. Og hvem var så Fridtjof Wedel-Jarlsberg Nansen, født 10. oktober 1861 og død 13. maj. Han var en kendt norsk polarfarer, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand.

I 1888 anførte han den første ekspedition der krydsede indlandsisen i Grønland, hvilket gjorde ham verdensberømt.

I 1893 stod han i spidsen for en ekspedition til Nordpolen med skibet Fram, en rejse der tog over tre år. Han var endvidere professor i zoologi og oceanografi ved Det Kgl. Frederiks Universitet (senere kendt som Universitetet i Oslo), ambassadør i London 1906-1908 og Folkeforbundets højkommissær for flygtninge. I den egenskab udstedte han de såkaldte Nansen-pas. Nansen fik Nobels fredspris i 1922.

Fridtjof Nansen blev født 10. oktober 1861 på Store Frøen gård i Vestre Aker lige uden for Oslo. Hans far var advokat Baldur Fridtjof Nansen og hans mor, Adelaide Johanne Isidore Thekla. Moderen var datter af major, baron Christian Frederik Wilhelm Wedel-Jarlsberg. Hun var først gift med oberst Bolling.

Han havde seks halvsøskende og en bror. Han gik i skole i Oslo og interesserede sig allerede i skoleårene for naturvidenskab. Efter endt skolegang begyndte han at studere zoologi. Han var studerende på Det Kongelige Frederiks Universitet i Oslo 1880-1882. Fra 1882 var han konservator ved Bergen Museum. Og i 1888 to han en doktorgrad. Imens han arbejdede i Bergen, fik han også chancen for at være med på et fartøj til Ishavet og Grønland. Det var her at Nansen fik sine første arktiske erfaringer og her, han fik drømmen om at stå på ski over indlandsisen.

Fridtjof Nansen blev gift11. august 1889 med koncertsangerinde Eva Sars, og de fik fem børn. Desværre døde hun allerede i 1909, hvorefter Nansen giftede sig med Sigrun Munthe i 1913.

Fridtjof Nansen døde 13. maj 1930 – 68 år gammel – og blev begravet 17. maj. Begravelsen var en national begivenhed med to minutters stilhed og flag på halv stang i hele Norge. Urnen blev sat ned i haven ved hans hjem Polhøgda på Lysaker i Bærum.

Turen på ski over Grønland i 1888 var et ønske fra Nansen om at udforske det indre af Grønland. På grund af isforholdene lykkedes det ikke Nansen og hans mænd at komme i land, da ekspeditionen ankom til Grønlands østkyst med sælfangerskibet «Jason». De drev i flere døgn på en isflage mod syd langs kysten. Da det lykkedes dem at komme ind til land, roede og sejlede ekspeditionsholdet i to små både i tolv døgn mod nord langs østkysten. De forlod Umivik på ski 15. august 1888, og de ankom til Ameralikfjorden på vestkysten 29. september 1888. Det var den første dokumenterede krydsning af Grønland.

I 1893 var Nansen i gang igen med et nyt projekt som gik ud på at komme til Nordpolen, en plan om at ”Fram” skulle drive over polpunktet slog fejl. ”Fram” var ikke kommet langt nok mod øst, før den frøs fast i isen nord for Sibirien. Efter to overvintringer i ”Fram” forlod Nansen og Hjalmar Johansen d. 14. marts 1895 skibet for at gå mod Nordpolen på ski og med hundespand, 3 slæder og 27 hunde.

Der var -40 grader C på afrejsedagen. «Fram» var 600 km fra Nordpolen. 7. april vendte de på 86° 14’ nordlig bredde, da de fandt ud af det ikke ville være muligt at nå at gå til Nordpolen og tilbage i løbet af den korte arktiske sommer. 86° 14’ var Nansens egen måling, senere er den korrigeret til 86° 04’. Det var det nordligste punkt, hvor der var registreret at noget menneske havde været.

Tilbageturen blev også fyldt af svære strabadser, og Nansen og Johansen overvintrede i et selvbygget vinterkvarter. Sommeren 1896 fortsatte de dels over land, dels i selvbyggede kajakker. En gang var det lige ved at gå galt. Begge kajakkerne drev fra land mens de havde en pause på iskanten. Nansen rakte uret til Johansen, tog nogle af klæderne af, svømmede ud i isvandet og fik bjærget kajakkerne.

De ankom til Vardø 13. juli 1896. Én uge senere ankom »Fram« under ledelse af Otto Sverdrup til Skjervøy, og de kunne genforenes i Tromsø. Derefter fulgte en triumffærd langs hele kysten til Oslo, hvor de ankom 9. september. Overalt blev de fejret som nationalhelte.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Bryggervangen 62, kld 2100 Kbh Ø

www.2100 lokalhistorisk.dk

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Østerbroer udgiver ny bog om stille ADHD

Prisen et nøk op i offentlig transport