Politiker Pernille Høxbro (K) i selskab med tidligere medlem af Kommunalbestyrelsen, Johnny Gehlsen. Foto: Martin Sørensen
in ,

Festlig dag for Pernille Høxbro

JUBILÆUM: Der var ikke langt mellem smilene fredag eftermiddag i håndbiblioteket på Frederiksberg Rådhus, da rådmand og socialudvalgsformand, Pernille Høxbro (K), fejrede 25 års jubilæum som politiker i Kommunalbestyrelsen.

Gæsterne talte både politiske kollegaer, familie, venner og borgere på Frederiksberg. De var alle sammen kommet for at ønske Pernille Høxbro stort tillykke med dagen.

Selv var hun glad for det store fremmøde:

» Det har været helt overvældende. Jeg vil gerne sige tak til alle dem, som kom forbi, eller har sendt mig en lykønskning.

At jeg har været med i 25 år i Frederiksberg Kommunalbestyrelse forstår jeg slet ikke. Det er gået så hurtigt. Men når jeg ser byens udvikling, og alt det, der er sket siden jeg startede som helt nyt medlem, så kan jeg jo heldigvis godt se, at der er sket rigtig meget. For mig er det vigtigt at engagere sig, ja, jeg kan jo slet ikke lade være,« siger hun.

Blandt talerne på jubilæumsdagen var borgmester Jørgen Glenthøj, der fremhævede Pernille Høxbro som en politiker med et stort hjerte, der banker for de svageste. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Politiet hilste på skolepatruljer

Havnedirektør fyldte rundt