I august sidste år blev der fundet et babyskelet på Prinsesse Maries Alle af nogle håndværkere. Foto: Heidi Engelund
in , ,

Sag om babyskelet forbliver uopklaret

PRINSESSE MARIES ALLÉ: En ganske almindelig arbejdsdag for et par håndværkere på Prinsesse Maries Allé 9-11 30. august blev en dag, de sent vil glemme.

Håndværkerne fandt et babyskelet i en papkasse på loftet af den ejendom, de arbejdede i.

Politiet har siden fundet efterforsket sagen med afhøringer dog uden held, det skriver TV2 Lorry.

Københavns Politi oplyser til Lorry, at der var tale om et babyskelet af et nyfødt spædbarn.

Politiet har vurderet, at babyen nok er født i perioden 1938 til 1954, det har man fundet ud af ved hjælp af en kulstof-14-analyse.

Politiet har talt med de beboere, der boede i ejendommen i perioden, men det har ikke hjulpet på mysteriet.

Københavns Politi har nu valgt at stoppe efterforskningen, da man ikke mener, at der står en forbrydelse bag. Derfor dropper anklagemyndigheden sagen. 

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Kommunaldirektør siger farvel og tak

Politiet hilste på skolepatruljer