20-årige Hugo Helmig går på scenen kl. 22.30. Foto: Morten Jerichau

Elsker 😍 Like 👍

Om en uge sker det: K.B. Hallen genåbner

SÅ SPILLER MUSIKKEN IGEN. Genåbningen af K.B. Hallen som koncertvenue markeres med en minifestival 24. januar. 12 af landets største musiktalenter optræder på tre forskellige scener.

GENOPSTÅET VENUE: Syv et halvt år efter den seneste musikkoncert i K.B. Hallen gjalder tonerne atter fra den genopførte kulturinstitution, når 12 talentfulde artister spiller op på torsdag 24. januar kl. 19.00-01.00.

Den seks timer lange minifestival spiller på tre scener. Blandt de optrædende musiknavne er Alex Vargas, Hugo Helmig, Katinka, Nicklas Sahl og Ea Kaya, mens Per Vers varetager rollen som konferencier.

Mens den gamle udgave af K.B. Hallen, som udbrændte i 2011, ofte fik kritik for en dårlig lyd for koncertgængere, så lover senior chief project manager fra Rambøll, Simon Jensen, en anderledes sublim lyd i K.B. Hallen version 2.0:

»Den største og mest glædelige nyhed for koncertpublikummet vil være, at K.B. Hallen indvendigt er væsentligt forbedret,« siger han og uddyber:

»Rambølls dedikerede akustikere har arbejdet eksklusivt på det udfordrende projekt, det har været at skabe fantastisk lyd i så stort et rum. Vi tør godt love, at byens øvrige spillesteder får seriøs kamp til stregen,« pointerer Simon Jensen og tilføjer:

»Den nye K.B. Hallen er skabt til, at der kan skrives videre på den imponerende musikhistorie, samtidig med at der i multiarenaen naturligvis også stadig er plads til sportsbegivenheder og andre events.«

Der er stadig ståpladsbilletter at hente til den historiske minifestival. De koster 370 kroner stykket og kan købes på kbhallen.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Københavns skoler stikker piben ind

Forkælelsen venter i Egegades farverige 50’er-univers