Fremads 17-årige angriber med træner og talentchef. Foto: Fremad Amager Elite

Fodbold: Amager-dreng på kontrakt

SUNDBYVESTER: Tunc Tirya-kioglu startede sin fodboldkarriere for ti år siden i Fremad Amager, og nu har den 17-årige angriber og klubben fået papir på hinanden de næste to år. Talentchef Michael Nyegaard siger til Fremads hjemmeside:

»Tunc er en angriber med den fart og aggressivitet, som alle klubber er på udkig efter. Sin unge alder til trods har han imponeret alle med sin attitude og arbejdsiver, og det skaffede ham en velfortjent debut på udebane mod Silkeborg i efteråret.«

Klubben har samtidig sagt farvel til anfører Mike Mortensen efter godt fire år i klubben og den målfarlige kantspiller Jabar Sharza, som har ønsket at få ophævet sin kontrakt.

Fremad Amagers 1. divisionsmandskab spiller årets første træningskamp mod BK Frem i Sundby Idrætspark på lørdag kl. 13.00.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Erasmus Montanus i nutiden

Monggaard fortæller om sin Olsen Banden-bog