Stejlepladsen er omdrejningspunktet i både møder om byudvikling hos By & Havn og i et lovforslag om affredning. Foto: Martin Sørensen
in , ,

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Stejlepladsen: By & Havn uden venner og lokaludvalg

BYUDVIKLING. Lokal modstand reducerer deltagerantallet i aktuelle møder om Stejlepladsens fremtid.

AFFREDNING: By & Havn er ikke særligt populære i Fiskerhavnen, eller i Sydhavnen i det hele taget. I hvert fald har både foreningen Fiskerhavnens Venner og Kgs. Enghave Lokaludvalg valgt at afvise invitationer til møder i denne uge om Stejlepladsens fremtid.

Planerne om byggeri af 550 boliger på Stejlepladsen kræver en affredning af området. Det skal et lovforslag sørge for, men det er indtil videre kun et forslag.

’Helt overordnet finder Forretningsudvalget, at processen er iværksat for tidligt i forhold til, at Stejlepladsen er fredet, og at lovforslaget om affredning endnu ikke er fremsat i Folketinget,’ skriver formanden for Kgs. Enghave Lokaludvalg, Joan Røge, til By & Havn.

Foreningen Fiskerhavnens Venner er heller ikke indstillet på dialog om byudvikling på Stejlepladsen før en affredning. Indtil da er vennernes udgangspunkt, at området er fredet og skal bevares.

Hos By & Havn har man allrede søgt om partnere til den praktiske del af byudviklingen, ligesom møderne med lokale aktører også afholdes vel vidende, at fredningen stadig gælder.

LÆS OGSÅ: By & Havn leder efter partnere til Stejlepladsen

»Men der er et politisk flertal både i Borgerrepræsentationen og i Folketinget, som har sagt ja til at igangsætte en politisk proces om at affrede områderne,« begrunder Rita Justesen, chef for planlægning og arkitektur i By & Havn, til Politiken Byrum.

Det er ikke kun By & Havn, der holder gryden i kog frem mod lovforslaget skal behandles af landspolitikerne i foråret. 21. januar, på mandag, arrangerer den lokale miljøorganisation Det Grønne Knæ sammen med Fredningsalliancen en høring om ophævning af fredninger. Det sker fra kl. 19 på Aalborg Universitet København på A.C. Meyers Vænge 15.

Frank S. Pedersen

Om journalisten Frank S. Pedersen

Freelance journalist på Hovedstadens Mediehus med fokus på Valby/Kgs Enghave og Nørrebro/Nordvest.

Kommunikationschef skifter stol

Veras Market tager plads i Nørrebrohallen