Foto: Rainer Hosch v. Gallery Poulsen
in
Tema: in

Like 👍

Sol over Kødbyen med Topanga Beach

Af Githa Schultz

SOL: Så fik jeg lige genoplivet mit skønne årslange liv i Californien og følelse af udvidet feriefornemmelse, ligesom da jeg boede på Venice Beach, ikke langt fra Topanga Beach og langs Californiens kyst, på en grå januar dag på Vesterbro 2019.

De brede sandstrande langs Stillehavet og en evigt lysende sol i medgang og solnedgang, der altid gav en følelse af kæmpestor, varm, og meget imødekommende oplevelse.

Topanga Beach ved Los Angeles er kommet til Staldgade i Kødbyen i en fotoudstilling af den østrigske fotograf Rainer Hosch, til dagligt bosiddende i Los Angeles, hvis fotografier i øjeblikket kan ses på Gallery Poulsen i Kødbyen.

Topanga Canyon oppe i de californiske bjerge var før i tiden mest kendt for at huse bohemer og hippier. Den nok mest kendt af alle hippier var Charles Manson og hans klan på en Spahn Ranch i området. Men forlader man bjergene via S Topanga Canyon Boulevard, møder man for enden Pacific Coast Highway og Stillehavet. Og der har Rainer Hosch stået på den samme plet og fotograferet stranden, havet, himlen og mennesket, der nu kan ses på Vesterbro.

Man får lynhurtigt lyst til at rejse tilbage til Californien og opleve de elementer, når man kigger på hans store fotos. Det er som om at Californiens laid back strandliv og mennesketyper på Manhattan, hvor Rainer Hosch også har fotograferet mere eller mindre kendte og tidligere udstillet på Gallery Poulsen, for alvor er flyttet ind i Danmarks svar på Meatpacking District Manhattan, Kødbyen.

Tænk de gamle bygninger der blev brugt til at slagte i og Kødbyen hvor jeg gik til dans hos Kisbye og elskede især de latinamerikanske danse som La Bostella og Cha Cha Cha som 8 årig. Men min mor måtte klippe mit lange hår af, fordi Carmen Curlerne, der lige ankommet til Vesterbro, havde brændt sig fast i mit hår inden Kisbyes danseturnering.

Minder der nu er transformeret til gallerier, restauranter og ateliers. Og junkierne er samlet pænt i fixerummet H17, på vejen ned til Topanga Beach. En meget skøn blanding, måske ikke altid ligeså smuk på en grå januardag, idet jeg passerer fixerummet. Men vi skal alle være her og sollyset er for enden af gråvejrs tunnellen med Topanga Beach fotografierne.

Chelsea diskriktet på Manhattan, har længe været undervejs i Kødbyen. Og efterhånden kan man som Hillbilly Vesterbro indfødt ovenikøbet glæde sig over, at der er et så sprudlende liv i det former mest kendt som kødkvarter. Kød i alle variationer også med kødpigerne ved Skelbækgade der også har måttet vige pladsen for nye tider. Heldigvis er koen i Kødbyen stadig på gavlen, ligesom Chicky Grill holder skansen, så der er noget tilbage af good old days.

Ligesom Kødbyen i betydning siger sigselv med et lidt udvidet betydningsrepertoire hen ad vejen, betyder Topanga ”Hvor bjerget møder havet«, der oprindeligt er et native amerikansk pigenavn. Kødbyen og Topanga. Møder hinanden på en skøn måde og man kan stadig nå en lille tur på den indre rejse til Californiens kyst ved at spadsere ned i Kødbyen og besøge Gallery Poulsen. Det er gratis at se, hvis ikke lige man har råd til fotokunsten, men til gengæld utroligt berigende at få en på genopliveren eller opleveren ved stranden i Californien.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Tag på glatis med Børnekulturpiloterne

Kommunikationschef skifter stol