Arkivfoto: Dan Møller

Debat: Affredning af Bellahøjmarken

AF Birthe Mørck
Landsdommervej 1 
2400 NV

 

Bor vi i en bananrepublik, hvor et snævert flertal i Borgerrepræsentationen, efter pres fra en bygherre, kaldet By&Havn, over natten kan beslutte at ophæve en fredning og
give en så kort høringsfrist, som til 6.januar? Jeg var ved at få en klejne galt i halsen, da jeg læste Nordvestbladet. Ikke en aprilsnar, men til ikrafttræden den 1. april.
En følelse af fuldkommen magtesløshed griber en, når denne iver efter at bebygge enhver lille fredelig, grøn plet i vores engang så dejlige by, blot for at imødekomme en hurtig betaling af Metroen.
Enhver som har cyklet på det yderste stykke af Nørrebrogade og Frederikssundsvej, eller siddet i bus 5C i myldretiden, ved at der ikke kan presses mere trafik ind i og ud af disse gader.
Hvorfor vores rige samfund ikke kan opnå en længerevarende betaling af den nødvendige Metro/letbane, og lade vores grønne områder være, vil jeg, og sikkert mange andre, gerne have en forklaring på. Et ønske om en langsigtet planlægning, hvor demokratiet ikke bliver sat ud af kraft for det nye år. For det er vel ikke sådan, at et tilfældigt flertal kan tromle hen over alle love og demokratiske spilleregler ?

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Sankt Jørgens Sø må vente på Bispeengbuen

»Jeg vil hellere være Bubber end statsminister«