Stifter af akutlinjen ¿Kriseramt Far¿, Peter Roed, fortæller og giver gode råd 23. januar på Suomisvej 4. Pr-foto: Anders Brinckmeyer

Like 👍

Gode råd til fædre i krise

FOREDRAG: Onsdag 23. januar kl. 19.00-21.00 kan du møde rådgiver på akutlinjen ’Kriseramt Far’, Peter Roed, på Suomisvej 4.

Peter Roed har selv oplevet en hård skilsmisse, som giver ham en anderledes tilgang til konfliktnedtrapning og stor erfaring i at hjælpe fædre med de første og vigtigste skridt i processen. Han har talt med og rådgivet mere end 1.000 fædre i løbet af det seneste år. Han deltager også som partsrepræsentant i Statsforvaltningen.

Under fællesrådgivningen vil Peter Roed fortælle sin egen historie om den hårde og svære tid, han var igennem. Selve rådgivningen og vejledningen er gratis, men te, vand og kaffe koster 50 kroner, som betales inden mødet begynder.

Peter Roed vil komme ind på, hvad du skal gøre, for at sikre dig bedst muligt i forhold til forældremyndighed, bopæl og samvær. Herudover ting du skal vide om en skilsmisse.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til kontakt@kriseramtfar.dk. Der er begrænset antal pladser, hvorfor det er efter ’først til mølle’-princippet. Dine spørgsmål skal kunne tåle at blive stillet i plenum. Læs mere på kriseramtfar.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Bo Børresen

Om journalisten Bo Børresen

Jeg har været journalist på en række københavnske lokalaviser siden 2001 og skrevet om stort og småt på Frederiksberg og i Valby og Sydhavnen.

Vibenshus Gymnasium inviterer indenfor

Få hjælp til valg af uddannelse